Ex-medicinalboss anklaget for at fremme bestikkelse

GlaxoSmithKlines tidligere chef for Kina, Mark Reilly, anklages nu af de kinesiske myndigheder for at have fremmet en bestikkelseskultur i landet. Det skriver Wall Street Journal.

Tidligere topchef for GSK, bliver anklaget for korruption i Kina Fold sammen
Læs mere
Foto: TOBY MELVILLE

Anklagen lyder på, at britiske Mark Reilly har tvunget sine medarbejdere til at bestikke hospitalslæger og sundhedsorganisationer til at booste GlaxoSmithKlines medicinsalg i Kina, hvilket angiveligt at hjulpet selskabet til at høste milliarder af yuan i ekstraindtægter mellem 2009 og 2012.

Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge eksperter skal dette usædvanlige træk ses som et kraftigt signal om Kinas forsøg på at få kontrol over sit farmaceutiske marked samt at udrydde den omfattende bestikkelse og korruption i landet.

Det viser ligeledes, at man er villig til at reagere med hård hånd over for udenlandske erhvervsledere, hvilket ifølge eksperter skyldes, at de udenlandske virksomheders operationer ofte er større og deres navne mere kendte og gør dem til bedre eksempler på myndighedernes ambitioner.