Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Vi kan bekræfte, at Europa Kommissionen i dag har foretaget en uanmeldt kontrolundersøgelse på vores kontorer. Formålet med denne undersøgelse er at fastslå, om der foreligger beviser for overtrædelse af europæisk konkurrencelovgivning i relation til linjerederier. Som linjerederi er Maersk Line omfattet af Kommissionens undersøgelse," oplyser Christian Kledal, Chef for den Juridiske Afdeling i A.P. Møller - Mærsk Gruppen i en pressemeddelelse
Uanmeldte kontrolundersøgelser er et første skridt i Europa Kommissionens undersøgelse af mulige overtrædelser af konkurrencereglerne.
"Men det faktum, at Kommissionen foretager en kontrolundersøgelse, betyder ikke, at Maersk Line er involveret i konkurrenceforvridende adfærd, eller at konklusionerne af undersøgelsen er givet på forhånd," påpeger Christian Kledal.
Han oplyser, at kommissionen har oplyst, at den interesserer sig for mulig koordinering af priser og/eller kapacitet for linjetransport til og fra EU eller EØS. Endvidere undersøger Kommissionen hvorvidt der måtte foreligge misbrug af dominerende stilling på markedet.
"Vi er klart af den opfattelse, at vores praksis er i overensstemmelse med EU's konkurrencelovgivning, og vi samarbejder naturligvis fuldt ud med Kommissionens medarbejdere i at undersøge sagen til bunds. Vi har i flere år haft et omfattende compliance program vedrørende konkurrencelovgivning, der omfatter retningslinjer og træning af medarbejdere med videre, for at vi i videst muligt omfang kan sikre, at vore medarbejdere kender lovgivningen og forstår at overholde den," oplyser Christian Kledal.