Europas opfindelser skaber for få stærke virksomheder

Europæiske virksomheder får registreret masser af nye patenter, men kinesiske og amerikanske virksomheder er bedre til at udnytte patenter kommercielt og dermed skabe større og mere succesfulde virksomheder.

Danske Aquaporins stifter Peter Holme Jensen (i midten) og hans kone, Signe Bonnén, samt direktør Claus Helix Nielsen glæder sig over modtagelsen af den europæiske patentpris. »Men selv om vi tager patent, deler vi vores viden med andre. Det er den bedste måde at sikre,at vi hele tiden er med på markedets præmisser,« siger Peter Holme Jensen. Foto: EPO Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN: Uden for hovedindgangen til Kaiserliches Telegrafamt i Berlin, der nu er konference-center, deler aktivister fra Det europæiske Patentkontors medarbejderforening kompendier ud med avisartikler. De omtaler den interne uro blandt kontorets 7.000 ansatte.

De har strejket tre gange inden for de seneste seks måneder. De vil af med kontorets franske direktør Benoit Battistelli, som de beskylder for at skabe et dårligt arbejdsklima. Men han mener bare, at han rydder op og gør sin organisation mere effektiv

Inden døre bryster Battistelli, som kritiske medarbejdere kalder »solkongen«, sig af kontorets resultater. Han leder uddelingen af den prestigefyldte Europæiske Patentpris, som gives hvert år til opfindere, der har skabt exceptionelle opfindelser og patenteret dem. De mere end 500 prominente gæster lytter opmærksomt.

I 2013 har European Patent Office – EPO som organisationen kaldes i det daglige – givet 66.700 patenter. Det højeste antal i EPOs historie, der strækker sig tilbage i 1977.

Også antallet af patentansøgninger har sat ny rekord: 266.000. De kommer ikke bare fra de 38 europæiske lande, som er med i organisationen – de kommer fra hele verden. I stigende grad fra Kina og Fjernøsten hvor virksomhederne gerne vil have deres patenter til at gælde i Europa.

I de kommende år bliver det endnu lettere at få et patent. For nu har 25 lande underskrevet aftalen om det europæiske enheds-patent. En patentproces der medfører, at man fremover kun behøver at få patentet godkendt og udstedt hos EPO og kan få patentstridigheder afgjort ved en ny europæisk domstol.

Tidligere skulle patentet godkendes centralt hos EPO og derefter decentralt i hvert enkelt land. Det har taget tyve år at få fornyelsen igennem i EU-systemet. Især sprogstridigheder har hæmmet processen. Det var aftalen om enhedspatentet, vi danskere stemte ja til med to tredjedeles flertal, da aftalen 25. maj blev sendt til folkeafstemning samtidig med valget til Europaparlamentet.

Også Frankrig, Belgien og flere andre lande har ratificeret aftalen, så det første europæiske enhedspatent kan udstedes i 2016. Jo, Battistelli har da noget at prale af. Også selv om medarbejderne er sure og ikke hylder hans lederskab.

»I Europa eksporterer vi flere patenter, end vi importerer. Vi har en positiv innovationsbalance«, forklarer den 63-årige franskmand.

Men hvorfor klarer Europa sig så ikke bedre på verdensplan end de voksende asiatiske økonomier og USA?

Forklaringen er, at antallet af patenter kun siger noget om innovationens inputside. Hvor meget der bliver forsket og udviklet, og hvor meget der er unikt.

Innovationens outputside – altså hvor mange patenter. der bliver udnyttet i nye produkter og ydelser med kommerciel succes, er en helt anden sag.

Her halter Europa ifølge mange eksperter efter de andre to dynamiske verdensdele, selv om det er svært at måle.

Eller måske nok så afgørende er det, at mange europæiske patenter er små videreudviklinger af eksisterende teknologi. Men de afgørende fornyelser, når det gælder nye virksomheder, kommer fra USA.

Europa har ingen Amazon, Facebook eller Google at prale af.

Det interessante er, at disse koncerner ikke alene baserer sig på nye teknologier udsprunget at internettet; de arbejder også med nye forretningsmodeller.

»I Europa er Tyskerne rigtig gode til at udvikle teknologier, der gør, at vi ikke kan høre en bildør smække. Det er gradvis innovation. Men de banebrydende opfindelser kniber det mere med,« mener Claus Helix Nielsen, direktør i danske Aquaporin, som selv har udviklet en banebrydende biologisk vandrensningsteknologi, der renser vand med meget små energiomksotninger.

Han og virksomhedens stifter, Peter Holme Jensen, samt firmaets patentekspert, Danielle Keller, modtager i år EPOs pris for den bedste opfindelse i kategorien små og mellemstore virksomheder. Planen er nu at finde internationale samarbejdspartnere og siden børsnotere Aquaporin. I modsætning til mange andre iværksættere vil Peter Holme Jensen og hans team fortsat udvikle virksomheden fra Danmark.

For lidt kapital

En af forklaringerne på, at de mange europæiske patenter ikke skaber store stærke europæiske virksomheder – de fleste top 100-virksomheder i Europa er mere end 50 år gamle – er måske, at europæerne sælger deres lovende virksomheder for hurtigt.

Det mener Helmut Schöneberger, direktør for et innovationscenter ved Münchens tekniske universitet.

»Der er alt for lidt risikovillig venturekapital i Europa. Iværksættere, der vil videre med deres virksomheder, må gå til USA. Vi savner virkelig gode exits baseret på europæisk kapital,« mener han og peger på en e-handelsportal for sko og modetøj, Zalando, Tysklands største opstartsucces i de senere år. Firmaet bliver snart bliver børsnoteret – formentlig i New York

Han vurderer, at tyske og andre europæiske investorer hellere investerer i nye teknologier, der er tættere på dem, de kender. For eksempel inden for bilindustrien eller indenfor cleantech, hvor Europa står stærkere i kraft af den igangværende proces frem mod en grøn omstilling af Europas energiforsyning.

At fokus i USA og til dels i Asien i lige så høj grad er på forretningsmodeller som nye teknologipatenter, vidner amerikansk patentpraksis om.

I USA kan man i princippet få en forretningsmodel patenteret. Sådan er det ikke i Europa. Her gives et patent kun på en unik ny teknisk opfindelse, der løser et problem.

Modydelsen for patentet er, at det skal offentliggøres. Og her er det EPO til gengæld foran. Kontorets database over patenter er nu tilgængelig for alle, og en ny innovativ oversættelsesteknologi indebærer, at patenterne ikke blot kan læses på engelsk, tysk og fransk, men snart også på russisk, japansk, koreansk og kinesisk. Det spændende i fremtiden bliver, hvem der så er bedst til at udnytte den tilgængelige viden, som findes i basen. Om det også bliver kinesere og amerikanere eller måske europæerne.

Danske Peter Holme Jensen, prismodtageren af patentprisen til små og mellemstore virksomheder, har måske en del af svaret:

»Vi har over 40 patenter, men vi gemmer ikke vores opdagelser og vores viden. Vi deler den med andre, der kan bidrage i en åben proces. Det er den bedste måde at sikre, at vi hele tiden er med på markedets præmisser. Dem, der tager patent og lukker af, risikerer at blive kørt over at ny teknologi. Den risiko bliver mindre, når du deler din viden med andre.«