Europas eget GPS-net udvidet med to satellitter

Tirsdag blev satellit nummer 13 og 14 til det nye europæiske GPS-system, Galileo, sendt til vejrs. Det går i luften inden nytår.

Et net af 30 satellitter skal inden 2020 udgøre den europæiske udgave af det amerikanske GPS-system. Galileo, som den europæiske version hedder, er med tirsdagens opsendelse oppe på 14 satellitter i kredsløb. Arkivfoto: EPA/OHB/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: OHB System AG / HANDOUT

Et europæisk og mere nøjagtigt GPS-system kommer nu tættere og tættere på premieren sidst på året.

Tirsdag kom satellit nummer 13 og 14 til vejrs til det nye Galileo-system, som med kraftig økonomisk opbakning fra EU skal blive den europæiske pendant til det i øjeblikket amerikanske GPS-system, som de fleste herhjemme efterhånden kender og bruger på mobiltelefoner, tavle-PCer og særlige GPS-enheder til bilen.

En russisk Soyuz-raket blev tirsdag sendt op fra det europæiske rumcenter i Sinamary i Fransk Guyana klokken 5.48 lokal tid og sørgede for at bringe endnu to satellitter op i 23.522 kilometers højde, hvor de ligger i fast kredsløb rundt om Jorden.

30 satellitter til milliardregning

Hver satellit, som produceres af et tysk-britisk konsortium og vejer 715 kilo, koster omkring 30 millioner euro, og i alt skal der 30 satellitter - heraf er flere af dem reserver - op inden udgangen af dette årti for at kunne dække ordentligt og overalt. Det vil være Europas største flåde af satellitter.

Det er den syvende opsendelse. Endnu fire Galileo-satellitter er planlagt at skulle til vejrs i løbet af efteråret.

Galileo er et projekt til mange milliarder kroner, og som EU i flere omgange har måttet redde økonomisk. Forventningen er nemlig, at når først der findes et europæisk navigationssystem, som er langt mere præcist og detaljeret end det amerikanske GPS, vil der være store forretningsmuligheder i det. GPS-systemet har en fejlmargen på adskillige meter i sine målinger, hvorimod Galileo vil kunne stedfæste en position med blot en meters unøjagtighed.

Også til hemmelig kommunikation

Galileo skal både kunne bruges til fortrolige målinger, som f.eks. militæret kan gøre brug af, og til almindelig navigation, som de fleste kan anvende. Derudover bruges satellitnavigation til telekommunikation, til energinet og til globale, finansielle transaktioner. Signalerne vil være langt sværere at forstyrre end i GPS-systemet, og Galileo arbejder med krypterede kommunikationskanaler, som myndighederne kan bruge. Et særligt nødsystem til eftersøgninger og redningsaktioner er også en del af Galileo, så man på få sekunder vil kunne lokalisere f.eks. rejsende, sejlende og piloter, der sender signal om hjælp. Det kan i dag godt vare op mod tre kvarter med de nuværende systemer.

Hvor GPS-systemet kun kan udpege positionen med nogle meters nøjagtighed, skal Galileo kunne nå en nøjagtighed inden for en meter.

De første to satellitter kom i luften i 2011.

Galileo er opkaldt efter den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei (1564-1642).

GPS står for »Global Positioning System«.