Europæisk landbrugs-smæk til Danmark

Danmark skal betale 45,6 millioner kroner tilbage af sin landbrugsstøtte fra 2007 til 2010. Det slår EU-Kommissionen fast.

Danmark skal betale en del af sin landbrugsstøtte fra 2007 til 2009 tilbage til EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark var for slap med at overholde kravene til landbrugsstøtten og kontrollere støtteudbetalingerne i flere tilfælde fra 2007 til 2010, mener EU-Kommissionen. Med afgørelsen skal Danmark betale 45,6 millioner støttekroner tilbage. Beløbet er en mindre del af den samlede danske landbrugsstøtte i den periode, men alligevel ser NaturErhvervstyrelsen, der står for udbetalingerne af landbrugsstøtten, på sagen med stor alvor.


»Enhver underkendelse er én for meget. Vi gennemfører løbende tiltag for at undgå nye underkendelser. Det er skatteborgernes penge, og derfor er det meget vigtigt, at de kan stole på, at pengene bliver brugt korrekt,« siger Sarah Børner, der er NaturErhvervstyrelsens EU-direktør, i en pressemeddelelse.Danmark har konkret fejlet på to punkter. For det første indførte den danske stat ikke kravene til god landbrugs- og miljømæssig stand (de såkaldte GLM-krav), der var blandt landbrugsstøttens betingelser, i 2008, og det koster nu en tilbagebetaling på 38 millioner kroner. For det andet var den danske kontrol med støttekronerne til frugt- og grøntproducenter mangelfuld fra 2007 til 2010. Det koster 7,6 millioner kroner.



NaturErhvervstyrelsen skriver i sin pressemeddelelse, at organisationen løbende siden 2008 har indført og justeret GLM-kravene for at undgå underkendelser som den, EU-Kommission gav Danmark i dag.

Det er langt dog fra ualmindeligt, at EU-lande skal tilbagebetale landbrugsstøttekroner, og sammenlignet med de andre lande har Danmark klaret sig bedre end gennemsnittet.