Europæisk GPS-konkurrent er forsinket igen

Satellitprojektet Galileo bliver dyrere end ventet og det bliver forsinket med op til ti år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det europæiske forsøg på at skabe et alternativ til det amerikanske Global Positioning System (GPS) kan blive en dyr fornøjelse for skatteyderne i EU-landene. Nu ser det ud til, at prisen for hele projektet bliver mellem 1,5 og 1,7 milliarder euro højere end beregnet. Det skriver avisen Financial Times Deutschland.

Læs også: Nu kommer den næste GPS-generation

De samlede omkostninger for Galileo-projektet i løbet af en 20-årig periode anslås til 20 milliarder euro eller omkring 150 mia. kroner. Det er meningen at projektet skal finansiere sig selv, men eksperter regner kun med indtægter på omkring 100 millioner euro om året – det er en tiendedel af det beløb, der er nødvendigt for at holde Galileo i luften.

De første Galileo-satellitter skal først sendes op i tredje kvartal 2011 – indtil nu er der kun sendt testsatellitter op – og først i 2017 eller 2018 ventes hele systemet at være på plads. Dermed er Galileo forsinket med helt op til ti år. De 30 Galileo-satellitter skulle efter den oprindelige plan allerede have været i kredsløb i 2008.

Foruden de 30 satellitter i 23.000 kilometers højde skal der også installeres et netværk af kontrolstationer på jorden. Satellitterne skal sendes op fra en ny rumbase i Fransk Guiana, men den russiske transportraket Sojus er stadig ikke på plads.

Læs også: Europas egen GPS fandt vej

Galileo er ikke det eneste forsøg på at skabe et globalt netværk til positionsbestemmelse som konkurrent til GPS, der stadig kontrolles af det amerikanske militær. Kineserne udvikler deres eget system og bruges til dels de samme frekvenser som Galileo.

Samtidig udvikles der nye teknologier, som skal forbedre nøjagtigheden af det eksisterende GPS-system.