Europæisk elboss i historisk opgør med »CO2-svineri«: »Vi kan ævle i al evighed, men det er nu, det gælder«

Europæisk elbranches danske topchef lægger op til, at hele elforsyningen i Europa kan være CO2-neutral i 2045. Det vil kræve massive investeringer og store politiske beslutninger, men tiden er kommet, lyder det fra elselskabernes danske frontfigur. Dansk virksomheder står til at kunne tjene stort på omstillingen.

Havvind som Walney Extension havvindpark, der opereres af Ørsted ud for kysten af Blackpool, Storbritannien, kommer til at fylde endnu mere i fremtiden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Phil Noble

For første gang danner de europæiske elselskaber fælles front i en omfattende omstilling af hele den europæiske elforsyning, der om godt 25 år skal være så godt som uafhængig af fossile brændsler. I dag er det blot omkring 20 procent af energien i EU, der er vedvarende.

Det er en særdeles stærk stemme, der bringer udmeldingen. Bag planen står således sammenslutningen af elselskaber i 32 europæiske lande, Eurelectric, der nu vil gå efter at bringe CO2-regnskabet i nul i den europæiske elsektor inden 2045.

På et pressemøde mandag offentliggøres de storstilede planer, der er kommet ud af et omfattende studie af muligheder for at omstille elsektoren, men Berlingske har set rapporten, der ligger bag ambitionerne.

Generalsekretær i Eurelectric, danske Kristian Ruby, kalder det enestående, at der er nu er enighed fra de mest kultunge energiselskaber og til grønne firmaer som Ørsted om at få udfaset de fossile brændsler.

»Det er ganske enestående, at der er enighed om at gå den markante vej. Der er en industriel vilje til at gøre op med CO2-svineriet. Vi kan ævle i al evighed, men det er nu, det gælder,« siger han til Berlingske og fortæller, at organisationen har gransket muligheden i et lille års tid.

I 2045 kan hele elsektoren ifølge planen drives elproduceret af sol, vind og vand samt atomkraft. Der vil stadig skulle være et lille beredskab af gasværker til at kunne håndtere de få dage om året, hvor det ikke blæser, og solen heller ikke skinner, og dermed producerer energi. Dermed vil fossile brændsler udgøre under fem procent af energiproduktionen.

Planerne kommer forud for, at EU onsdag præsenterer, hvordan det skal lykkes at skabe en omfattende grøn omstilling i henhold til Paris-aftalen og få nedbragt udledningen af CO2 inden 2050. Verden skal have nedbragt netto-CO2-udledningen til nul i 2050, hvis stigningerne i temperaturen skal holdes på halvanden grad, lød det fra FNs klimapanel i oktober. Og her spiller elsektoren en helt central rolle.

Generalsekretær i Eurelectric, Kristian Ruby

»Vi skal både bruge og hav og landvind, og vi oplever i stigende grad en modvilje mod møller i baghaven, og det er vi nok nødt til at have en ny debat om. Hvis vi vil det i det tempo med det ambitionsniveau, så skal vi have landvind, så simpelt er det«


Tag ikke fejl. Missionen kræver en landvinding af de større. I Polen tegner kul sig stadig for 80 procent af elforsyningen.

I Tyskland fyres der stadig med brunkul, og landet tager lige nu stilling til udfasningen. Det sydøstlige Europa er stadig milevidt bag landene i det nordlige Europa, hvor der for alvor er kommet fart under omstillingen.

Kristian Ruby forklarer, at forandringen ingenlunde er uden konsekvenser for de områder, hvor kulminer lukker og forsvinder som dynamo for området.

»Vi skal huske på, at der er en nogle regioner i Europa, der lever af fortidens energiformer. Det er områder, hvor Google og Starbucks ikke står i kø for at rykke ind, hvis den lokale mine lukker. Og når minen stopper, forsvinder biblioteket og svømmehallen og i sidste ende folks hjemby,« siger han.

Derfor efterlyser han en helhedsplan fra EU, der kan styrke de områder, hvor elsektoren har en omfattende betydning for folks hverdag.

Nye løsninger og en anden brug af minerne kan eksempelvis komme på tale, mener Kristian Ruby.

»En brunkulmine er et hul i jorden, og hvis du fylder vand i, er det en stor svømmingpool, så det kan godt lade sig gøre at være kreativ og tænke det på en bæredygtig måde,« siger generalsekretæren og peger på, at der flere steder er blevet lavet rekreative steder ud af kulminer.

Planerne kræver da også massive investeringer. Ifølge Kristian Ruby vil 750 milliarder kroner årligt fra 2020 kunne forandre billedet markant. Det beløb er ifølge generalsekretæren ikke urealistisk, og han peger blandt andet på, at det er en brøkdel af de midler, der samlet investeres på globalt plan. Han mener derimod, at det også vil kræve en stor ændring i befolkningens vilje til den grønne omstilling

»Vi skal både bruge hav- og landvind, og vi oplever i stigende grad en modvilje mod møller i baghaven, og det er vi nok nødt til at have en ny debat om. Hvis vi vil det i det tempo med det ambitionsniveau, så skal vi have landvind, så simpelt er det,« siger han.

I Danmark er det planen at udfase kul i elproduktionen allerede inden 2030. Det blev besluttet i forbindelse med energiaftalen i sommer.