EU vil skærpe straffe til cyber-kriminelle

Et udvalg under EU Parlamentet har i dag stemt ja til et nyt direktiv-udkast, der skærper straffen for at begå cyber-kriminalitet.

EU vil gå hårdere til værks mod it-kriminelle Fold sammen
Læs mere
Foto: PAWEL KOPCZYNSKI
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal koste dyrt at begå et hackerangreb i et EU-land.

Det mener flertallet af medlemmerne i udvalget for Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender under EU Parlamentet.

Udvalget har torsdag stemt ja til et nyt direktivudkast, der skærper strafferammen for it-kriminalitet og udbygger samarbejdet mellem EU-landene på området.

Skal forebygge cyberkriminalitet

Emnet er aktuelt herhjemme, hvor Rigspolitiet netop har afsløret, at it-kriminelle har hacket sig ind i en lang række af politiets registre.

Alligevel bliver Danmarks pga. vores retsforbehold ikke omfattet af de kommende regler.Forslaget, der blev forhandlet på plads af parlamentet, rådet og kommissionen sidste år, har til hensigt at forebygge it-kriminalitet og sikre bedre samarbejde mellem de juridiske myndigheder og politiet i de enkelte medlemslande.

»Cyber-kriminalitet kender ingen grænser. Dette direktiv introducerer meget nødvendige fælles regler for straffe for it-kriminalitet og det sigter mod at bane vejen for fælles tiltag, der kan forhindre angreb og føre til udveksling af oplysninger mellem myndigheder på området,« siger tyske Monika Hohlmeier, Kristelige Demokrater, der er udvalgets talskvinde på området.

Ifølge direktivudkastet skal de enkelte medlemslande have en maksimumstraf på mindst to år for cyber-kriminalitet.

Det omfatter blandt andet indtrængning i informationssystemer og ulovlig omgang med data - samt produktion og salg af udstyr, der kan bruges til sådanne formål.

Fem års fængsel ved ulovlig kriminalitet

Hvis der er tale om meget alvorlige cyberangreb, på f.eks. kraftværker, transportnetværk eller statslige systemer, skal den maksimale strafferamme være på mindst fem års fængsel. Det samme gælder, hvis angrebet er begået af en kriminel organisation eller lave alvorlige skader.

Direktivet omfatter også en strafferammer på mindst tre års fængsel til it-kriminelle, der laver såkaldte »botnets«, som går ud på at få kontrol over en række computere på én gang ved at inficere dem med virus.

Forpligtelse til hurtig reaktion

Medlemslandene får en forpligtelse til at reagere hurtigt på henvendelser fra myndigheder i andre lande om cyberangreb. I hastetilfælde skal det ske indenfor otte timer.

Det nye forslag bygger videre på et allerede vedtaget direktiv fra 2005. Det skal nu til afstemning i hele parlamentet i juli og herefter vedtages i ministerrådet.