Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Bøder i milliardstørrelsen som dem, der er givet til IT-giganterne Microsoft og Intel, vil også fremover være standard, hvis virksomheder overtræder konkurrencereglerne i EU.
Det fastslår EUs konkurrencekommissær, spanieren Joaquín Almunia, som vil fortsætte med at uddele strenge straffe for at sikre den frie konkurrence i de 27 EU-lande.
Navnlig IT-virksomheder har mærket pisken svirpe.
Softwaregiganten Microsoft og chipgiganten Intel har begge betalt milliardstore bøder, fordi de holdt konkurrenterne ude af deres markeder. Microsoft sikrede, at styresystemet Windows blev født og leveret med egne programmer og funktioner, så konkurrerende software havde svært ved at få fodfæste på markedet. Intel betalte ligefrem PC-fabrikanterne for at holde konkurrenten AMD ude.
EU: Vi fortsætter
»De seneste år har vi finpudset vore retningslinier for at opnå den bedste afskrækkelse, hvilket er vort ultimative mål, og vi vil fortsætte med det. Vore bøder må forblive store, for virksomhederne skal forstå, at karteller ikke betaler sig,« siger Joaquín Almunia til nyhedsbureauet Reuters.
I 2010 uddelte EU bøder på i alt 12 milliarder euro. Senest har Unilever og Procter & Gamble fået bøder på 315,2 millioner euro for at aftale priser på vaskepulver i otte EU-lande.