EU slås for at skaffe beviser til kæmpesag mod Amazon
Undersøgelserne af den amerikanske internetgigant for konkurrenceforvridning trækker ud, fordi man stadig efter to år kæmper med at forstå opbygningen af Amazons salgssystem.

Undersøgelserne af den amerikanske internetgigant for konkurrenceforvridning trækker ud, fordi man stadig efter to år kæmper med at forstå opbygningen af Amazons salgssystem.

EU kæmper med at forstå mekanismerne bag Amazons succes, og det forsinker den undersøgelse, som har været i gang i nu to år, og som bygger op til en mulig konkurrencesag mod internetgiganten.
Ifølge den britiske finansavis Financial Times er det vanskeligt for Europa-Kommissionens folk at forstå, hvordan de matematiske algoritmer i Amazons store salgssystem fungerer. Kommissionen har ellers sendt en række detaljerede spørgsmål til selskabet for at få klarlagt, hvilke kriterier der bruges for at fremme synligheden af et produkt, der sælges gennem Amazons omfattende netbutik.