EU skubber på hurtigere netforbindelser

Gamle radio- og TV-frekvenser skal nu bruges til mobilt bredbånd, så også yderområderne kan få ordentlige netforbindelser. Men der er - bogstaveligt - dømt støj på linien.

Øv, nu er naboen igen på nettet! Det kan give problemer at tage nuværende TV-frekvenser i brug til mobilt bredbånd. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indbyggerne i de 27 EU-lande skal have langt bedre internetforbindelser end i dag - og det skal gælde alle, uanset hvor de bor.

EU-Kommissionen fremlagde mandag formiddag sin plan for at sikre bedre og hurtigere netforbindelser til alle. Det skal blandt andet ske ved at tillade, at gamle radio- og TV-frekvenser fremover kan bruges til mobilt bredbånd, altså trådløs netadgang fra en avanceret mobiltelefon eller en bærbar computer med mobilmodem. Men det kan paradoksalt nok - og bogstaveligt - betyde støj på naboens TV-skærm.

Flere penge til fiber

Samtidig vil EU til foråret fremlægge en plan for, hvordan der med hjælp fra den Europæiske Investeringsbank (EIB) kan skydes flere penge i at finansiere, at der lægges fiberkabler i jorden flest mulige steder for derigennem at sikre lynhurtige, faste netforbindelser.

Det var EUs kommissær for den digitale dagsorden, hollænderen Neelie Kroes, der fremlagde EU-planen, som forinden dog var lækket til de internationale medier.

»Hurtigt bredbånd er digital ilt, essentielt for Europas velfærd og velvære,« sagde hun i Bruxelles.

Kronede dage for servicemontører

EU-Kommissionen beder nu de 27 medlemslande om senest 1. januar 2013 at frigive frekvenserne på 800 megahertz-båndet til mobilt bredbånd. Disse har hidtil været anvendt til at sende analoge radio- og TV-signaler, men i Danmark ophørte det analoge sendenet 1. november 2009, da alt blev digitalt og dermed i bedre kvalitet.

Mobilnettene dækker langt bedre også områderne uden for de store byer og er dermed for mange en oplagt måde at få hurtigere netforbindelser på end at vente på, at nogen af de faste leverandører får råd til at grave kabler ned overalt.

Til gengæld kan servicemontører sandsynligvis se frem til et opsving, når først der kommer mobilt bredbånd på de gamle frekvenser. Der er nemlig stor risiko for, at brugen af mobilt bredbånd vil betyde støj på de TV- og radioapparater, som er bygget til netop at fange signalerne på disse frekvenser.

Både antenner på taget og antenner i selve fjernsynsapparaterne er nemlig sat op til at fange de signaler, som sendes ud på frekvenserne. Og da der pludselig kommer forstyrrende elementer på linien, risikerer man derfor at få sne og støj på skærmen, når naboens søn lige skal på nettet.

Kamp om pladsen på masten

Faste forbindelser har fordelen af ikke at være afhængige af, hvor mange der bruger nettet på et givent tidspunkt. Anvender man mobilt bredbånd, kan man godt nok være »på«, uanset hvor man befinder sig, men hastigheden afhænger af, hvor mange andre der bruger den samme mobilmast på det pågældende tidspunkt.