EU skrinlægger sager mod Apple

Apple har bøjet sig for pres og tillader nu, at iPhone-telefoner kan repareres i andre lande, samt at udviklere af småprogrammer ikke nødvendigvis skal bruge Apples egen software.

EUs konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, frafalder to sager mod Apple. Foto: Georges Gobet, AFP/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU har lagt to sager mod IT-giganten Apple i skuffen, efter at Apple har ændret på sin politik.

EUs konkurrencemyndigheder meddelte lørdag, at sagerne indstilles, efter at Apple har tilladt, at reparationer foretages i andre lande, ligesom Apple har fjernet begrænsninger på småprogrammer til den godt sælgende iPhone-telefon.

Undersøgt siden foråret

To foreløbige undersøgelser af Apple blev i foråret sat i gang af EU. Det skyldtes, at Apple hidtil har foreskrevet, at reparationer af iPhone-telefonen udelukkende måtte foretages i det land, hvor telefonen er købt. Desuden havde Apple krævet, at kun småprogrammer, som var programmeret i Apples egne programmer, kunne blive solgt til iPhone-telefonerne.

Læs også: Derfor vil Nokia ikke hoppe på Android

EUs konkurrencekommissær, Joaquín Almunia, er tilfreds med, at Apple lørdag meddelte, at telefonerne nu kan blive repareret i andre lande, og at restriktionerne på småprogrammer til både iPhone og den armholdte iPad-computer var blevet lempet.

Op til ti procent af omsætningen i bøde

EU-Kommissionen har mulighed for at give virksomheder en bøde på op til 10 procent af deres globale omsætning, hvis de bryder EUs konkurrenceregler. Det har IT-giganterne Microsoft og Intel allerede mærket.