EU: Samme teleregler i 27 lande, tak

EU-kommissær Neelie Kroes vil have ensrettet reglerne, så det går hurtigere med at bedre mobilnet og bredbåndsforbindelser. Det kan betyde, at EU overtager styringen selv.

EUs kommissær for den digitale dagsorden, Neelie Kroes, ønsker fælles regler, så der investeres mere i ny teknologi i de 27 EU-lande. Foto: Bart Maat, Reuters/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: STRINGER

Det skal være lige let at opbygge mobilnet og fiberbredbånd i hele Europa, så det fremmer lysten til at investere i den nyeste teknologi til gavn for borgerne i de 27 EU-lande.

Det siger EU-kommissær Neelie Kroes, som har ansvaret for den digitale dagsorden. Hun mener, at det vil sikre hurtigere udbredelse af ordentlige mobil- og internetforbindelser, hvis reglerne er de samme på tværs af landene, og at det samtidig vil styrke Europas konkurrencevne over for USA og Asien.

Færre risici

»Vi har behov for et europæisk telemarked, som er mere sammenhængende, mere integreret, mere effektivt, med lavere investeringsrisici og højere investorafkast,« sagde hun forleden på Mobile World Congress - verdens største mobilmesse - i Barcelona i det nordøstlige Spanien med henvisning til EUs krav om, at 50 procent af EU-borgerne i 2020 skal kunne købe bredbåndsforbindelser - faste eller mobile - på mindst 100 megabit i sekundet.

Europæiske teleselskabers investeringer i ny infrastruktur har ligget noget underdrejet de seneste fire år på grund af finanskrisen, altimens konkurrenterne i USA og Asien har udvidet investeringerne.

Europa har omkring 100 mobilselskaber med egne net mod USAs seks og Kinas tre.

Neelie Kroes, der er hollænder, kan sagtens se for sig, at der en dag er fire-fem stærke tværeuropæiske teleselskaber, som står for de store investeringer.

Rattet sidder i Bruxelles

EU forsøger blandt andet at sikre, at man f.eks. bruger de samme frekvenser overalt i Europa til de nye 4G-/LTE-supermobilnet, som leverer datahastigheder, der er fem-ti gange højere end på 3G-mobilnettet. Det sikrer, at telefoner med 4G-/LTE-adgang kan bruges overalt i Europa, så man undgår det problem, som Apple rendte ind i ved lanceringen af iPad 3-tavlecomputeren, som kun virkede på 4G/LTE i USA og Canada, som bruger andre frekvenser end Europa.

Teletopcheferne i de store europæiske selskaber mener, at fælles regulering må kræve, at alt styres fra Bruxelles i stedet for de enkelte lande. Det vil lette teleselskaberne betydeligt, og Neelie Kroes kalder det da også »en meget interessant og effektiv« måde at skabe et indre telemarked på.

Ideen vil dog med vished møde stor modstand i mange EU-lande, blandt andet fordi det er de enkelte lande, der sælger frekvenser og dermed høster store engangs- og faste årsindtægter på den konto. Storbritannien har netop holdt auktion over 4G-/LTE-frekvenser og fik 2,3 milliarder pund (19,8 milliarder kroner) for dem. Det var godt nok noget mindre end de forventede 3,5 milliarder pund men stadig et solidt tilskud til statskassen.

I Danmark solgte staten i juni 2012 ledige frekvenser på det såkaldte 800 MHz-bånd til de fire teleselskaber med egne net - TDC, Telenor, Telia og »3« - for sammenlagt 739 millioner kroner.