EU-Parlamentet stemmer for at slippe data løs

Stort flertal fjerner sidste sten for, at ikke-personfølsomme data kan flyttes rundt i hele EU, og at der ikke må stilles krav om, at de skal blive i et bestemt land.

Der skal fra årsskiftet ikke være nationale begrænsninger på, hvor ikke-personfølsomme data kan lagres i EU. Arkivfoto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere

Alle data, der ikke er personfølsomme, skal kunne bevæge sig frit rundt i EU, og der må ikke blive stillet krav om, at data skal gemmes i et bestemt land.

Det vedtog Europaparlamentet torsdag med et overvældende flertal på 520 stemmer mod 81. Afstemningen åbner for, hvad den svenske europaparlamentariker, Anna Maria Corazza Bildt, som har været ansvarlig for spørgsmålet, kalder EUs »femte frihed« ud over den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft.

Slut med krav om national lagring

»Denne nye lov, som muliggør fri bevægelse for ikke-personfølsomme oplysninger inden for EU, beregnes at kunne give en tilvækst i bruttonationalproduktet på omkring otte milliarder euro om året. Denne lov vil mindske dataprotektionismen, som truer den digitale økonomi, og bane vej for kunstig intelligens, netbaserede tjenester og analyse af store mængder af data,« siger hun i en kommentar.

Loven vil medføre, at EU-lande kun kan stille krav om, at data skal lagres i det pågældende land, hvis det kan begrundes med den nationale sikkerhed i den definition, som EU-Domstolen har givet begrebet. Samtidig giver de nye bestemmelser myndigheder med begrundet behov ret til at få adgang til de ikke-personfølsomme data i alle de øvrige EU-lande.

EU strammede 25. maj i år beskyttelsen af private data gennem den såkaldte Persondataforordning (på engelsk forkortet GDPR). Her blev kravene skærpet til, hvilke data der kan indsamles, gemmes eller deles. Det kan kun ske, hvis man har fået oplyst tilsagn - altså hvor den, hvis data indsamles, er blevet gjort tydeligt og klart opmærksom på, at og i hvilket omfang det sker -, ligesom man har ret til at få indsigt i de data, som er indsamlet, med mulighed for at få dem àjourført eller slettet.

Endelig godkendelse om få uger

EU-Kommissionen glæder sig over udfaldet af afstemningen i Europaparlamentet.

»En digital økonomi og et digitalt samfund kan ikke eksistere uden data, og denne regulering afslutter endnu en hjørnesten i det Digitale Indre Marked. Kun hvis data kan flyde frit, kan Europa få det bedste ud af mulighederne, som digitale fremskridt og teknologier som kunstig intelligen og supercomputere giver. Denne lovgivning gør for ikke-personfølsomme data, hvad Persondataforordningen allerede har gjort for personlige data: fri og sikker bevægelse i EU,« siger Kommissionens viceformand, Andrus Ansip, og kommissæren for den digitale økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, i en fælles udtalelse.

De slår samtidig fast, at »krav til lagring af data lokalt i medlemslandene hører fortiden til«.

Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, der er arbejdsgiverorganisation for 17.000 virksomheder og 100 brancheorganisationer, udtrykker stor glæde over vedtagelsen.

»Den forhindrer dataprotektionisme og vil understøtte Danmarks aktuelle datacentereventyr og stimulere konkurrencen på cloudservices (nettjenester, red.) til gavn for danske virksomheder. Det er en konkurrenceparameter for såvel opstartsvirksomheder, der slipper for at bygge egne datacentre i kælderen, som for storforbrugere af databehandling,« siger chefkonsulent Poul Noer.

Afstemningen var sidste skridt, før de nye regler kan træde i kraft. 19. juni indgik EU-Kommissionen, de 28 EU-landes ministre på området og Europaparlamentet en foreløbig aftale forud for dagens afstemning.

I løbet af de kommende uger skal fagministrene endeligt godkende de nye regler, som træder i kraft til nytår, hvorefter de 28 EU-lande har seks måneder til at få dem indført lokalt.