EU og Storbritannien i satellitkrig: En milliardregning lurer i rummet

EU og Storbritannien er på kollisionskurs om et stort europæisk satellit-projekt, der skal sende det amerikanske GPS-system på pension i Europa. EU-kredsen har forud for Storbritanniens farvel til EU reelt frosset landet ud af programmet. Storbritannien overvejer at opbygge sit eget system.

EU og Storbritannien strides om et satellit-projekt, som inden 2020 skal udgøre den europæiske udgave af det amerikanske GPS-system Fold sammen
Læs mere
Foto: Benoit Tessier

Der er udbrudt »stjernekrig« mellem EU og Storbritannien forud for det britiske farvel til EU næste år.

De to parter er kommet på kollisionskurs om et europæisk satellitprojekt, der skal konkurrere med det amerikanske GPS-system. Storbritannien har hidtil både geografisk og økonomisk spillet en stor rolle i projektet, men er nu reelt blevet frosset ud af Galileo-projektet af de andre EU-medlemmer forud for landets farvel til EU.

Det betyder, at Storbritannien og selskaber hjemmehørende i Storbritannien vil blive udelukket fra fremtidige kontrakter, der vedrører EUs store satellitprojekt.

Derfor overvejer den britiske regering nu at udvikle sit helt eget satellitsystem i en strid, der i Financial Times bliver kaldt for »den første praktiske konsekvens« af det britiske nej til EU.

Til den britiske avis The Independent kritiserer en talskvinde fra den britiske regering EU-kredsens afvisning af Storbritanniens fremtidige rolle i Galileo-projektet.

»Det er Storbritanniens præference at blive i Galieo-projektet som en del af et stærkt sikkerhedspartnerskab med Europa. Hvis Galileo ikke længere opfylder vores sikkerhedskrav og britisk industri ikke kan konkurrere på et retfærdigt grundlag, er det logisk at se på alternativer,« lyder det fra talskvinden.

Financial Times skriver desuden, at den britiske erhvervsminister, Greg Clark, har bedt om en juridisk udredning af, om Storbritannien kan kræve de omkring 12 milliarder kroner tilbage, som landet indtil videre har investeret i projektet, der blev lanceret i 2003.

Galileo var oprindelig planlagt til at skulle koste tre milliarder euro. Regningen er siden eksploderet og forventes nu i 2020 at runde ti milliarder euro. EU har flere gange måttet træde til med større milliardbeløb for at holde Galileo-projektet kørende.

Målet med det store prestigeprojekt er, at det europæiske navigationssystem skal være langt mere detaljeret end det amerikanske GPS-system.

Samtidig forventer EU-Kommissionen, at Galileo-projektet vil kunne bidrage til at sætte fart i Europas økonomi. I dag er omkring ti procent af Europas bruttonationalprodukt afhængig af satellitnavigation, men det forventes at vokse til 30 procent i 2030.

Galileo, som bestyres af den europæiske rumfartsorganisation ESA, er opkaldt efter den italienske astronom og matematiker Galileo Galilei. De første Galileo-satellitter blev sendt op i 2011.

I alt er det planen, at der skal 30 satellitter op inden udgangen af dette årti.