EU-milliarder forgylder dansk medico

En europæisk gruppe af universiteter og topvirksomheder med stærk dansk bidrag har vundet konkurrencen om milliarder af EU-kroner. Dermed bliver Københavns Universitet et af centrene for sundhedsinnovation i Europa.

Koncerndirektør med ansvar for forskning hos Novo Nordisk kalder det en fantastisk mulighed, Mads Krogsgaard Thomsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Sukkersyge, grå stær, gigt. Der er mange sygdomme, der hyppigere rammer den ældre del af befolkningen.

Med en aldrende befolkning i mente har en europæisk gruppe af universiteter og topvirksomheder med stærk dansk bidrag netop vundet et europæisk presigeprojekt.

Konsortiet InnoLife, der fra Danmarks side tæller blandt andre Novo Nordisk, Leo Pharma og Københavns Universitet, står til at modtage i størrelsesordenen 3-4 milliarder kroner til at forske i løsninger, så verdens ældre kan på et mere aktivt liv og »en sund aldring«.

»Vi bliver stadig ældre, men for mig handler det ikke bare om at få et længere liv, men også om at vi skal leve livet længere,« siger sundhedsminister Nick Hækkerup (S), »Derfor glæder det mig, at der med et milliardbeløb fra EU bliver mulighed for et offentligt og privat samarbejde, der først og fremmest skal give de ældre en sundere og bedre alderdom, men som også kan skabe flere arbejdspladser i Danmark.«

A-holdet fra Europa

Danmark er ikke alene om at skulle kæmpe om de mange penge. Store universiteter og virksomheder fra fortrinsvis nordeuropæiske lande er også en del af InnoLife.

Virksomhederne tæller blandt andre Intel, Roche, Phillips og medicinalselskabet Abbott.

Pengene tildeles ikke på landebasis, men til enkelte projekter der efter hensigten skal foregå på tværs af universiteter, virksomheder og landegrænser.

»InnoLife skal fremme en større europæisk talentmasse inden for sundhedsinnovation, der kan udvikle sundhedsindustrien og skabe flere jobs i Europa. Vi får en fantastisk mulighed for at skabe ny resultater og gennem pionerarbejde at tilegne os brugbar viden, der vil komme både forskningsmiljø, erhvervsliv og ikke mindst borgerne til gode,« siger koncernforskningsdirektør hos Novo Nordisk, Mads Krogsgaard Thomsen.

Beløbbet kan variere

De mange penge, som nu flyder fra Bruxelles og ind i sundhedssektoren, kommer fra det såkalde European Institute for Innovation and Technology (EIT), der har uddelt penge til en række brancher.

Innovation er - som EITs navn også afslører - en stor del af projektet, og det bliver de bedste ideer, der får støtten. Investeringerne skal geares med universiteternes medarbejderlønninger og virksomhederne udviklingskroner, og derfor kan beløbbet ende med at variere betragteligt.

Uppsala Universitet forventer for eksempel, at puljen bliver på mere end fem milliarder danske kroner, mens man fra dansk side altså er mere konservative og regner med mellem 3-4 milliarder kroner.

EIT har indvil videre investeret i en række initiativer blandt andet inden for klima og energi, og det er institutionens forventing, at man i 2018 er med til at oprette 70 nye virksomheder om året samt at se en million studerende deltage i universitetesprogrammer, der udspringer af EITs støtte.