EU-lovgivning halter: Svindelmistænkte virksomheder har haft frit spil på tværs af landegrænser

Svindelmistænkte virksomheder har uden problemer kunnet snyde danskere på grund af manglende EU-regler. Nu er millioner af private investorers penge forsvundet.

I januar forsvandt to estiske investeringsvirksomheder med danske såvel som udenlandske investorers penge. De mistænkes nu for svindel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannah McKay/Reuters/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere tusinde investorer på tværs af Europa er blevet snydt for over 118 millioner kroner af to estiske investeringsvirksomheder, som siden januar har været forsvundet.

Det har Berlingske tidligere kunne fortælle.

En af årsagerne til, at mange ser ud til at være blevet snydt, er den manglende EU-regulering på området.

De to virksomheder opererede på et fælles europæisk investeringsmarked, der kaldes crowdlending, som på mange måder minder om crowdfunding. Her agerede virksomhederne mellemled mellem private investorer og virksomheder, der søgte penge til forskellige virksomhedsprojekter.

Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering på Copenhagen Business School, fortæller, at markedet lige nu er præget af manglende retningslinjer og lovgivning.

»Som det ser ud lige nu, så er crowdlending lidt det vilde vesten, hvor der ikke er etableret klare standarder for det internationale marked,« fortæller han.

Det var netop tiltroen til regulering og til det europæiske marked, som danske studerende Tobias Madsen havde, da han investerede 14.000 kroner i en af de to investeringsvirksomheder ved navn Envestio.

»Jeg troede og stolede på, at der i Europa var en vis form for regulering, og at svindlere havde små chancer for at undslippe,« siger han og uddyber:

»Jeg er selvfølgelig klar over den naturlige risiko, der er ved investeringer, men når der er nogen, der direkte svindler og bedrager, så er det en anden sag. Det giver en stor følelse af magtesløshed og uretfærdighed.«

I juni måned kunne det svenske medie SVT Nyheter afsløre, at den ene virksomhed, Envestio, der havde sit hovedkontor i Tallinn, har været kunde hos de to svenske banker Swedbank og SEB trods en lang række faresignaler.

Hverken Swedbank eller SEB ønsker at svare på, hvordan det kunne lade sig gøre, at Envestio i første omgang blev registreret som kunde hos bankerne, men fortæller, at de begge kender til virksomheden.

Et fælles europæisk regelsæt

Jon Hasling Kyed, vicekontorchef i det danske Finanstilsynet, bekræfter, at der i dag ikke er et fælles europæisk regelsæt for crowdlendingmarkedet.

»Man vil på den ene side gerne understøtte det her marked fra europæisk side og give nogle gode rammer til at arbejde på tværs af grænserne. På den anden side vil man så også sikre ordentlig beskyttelse for forbrugerne, hvilket der måske ikke helt har været,« siger han.

Markedet i EU er lige nu sådan, at hvert enkelt lands finanstilsyn skal føre tilsyn med virksomheder i deres eget land. Samtidig gør de nuværende EU-regler dog, at virksomheder i et EU-land frit kan operere i hele EU, hvis de har den nødvendige tilladelse fra myndighederne i hjemlandet.

»Det betyder, at det er i hjemlandet for virksomheden, at tilsynet bliver ført. Med andre ord skal en estisk virksomhed som udgangspunkt blot være godkendt af estiske myndigheder for at kunne operere i hele EU,« siger Jon Hasling Kyed.

Michael Eis, formand for Dansk Crowdfunding Forening, har beskæftiget sig med crowdlendingmarkedet i over 15 år og har været dansk EU-repræsentant for crowdlending de seneste seks år. Han har flere gange appelleret til EU om flere og strammere fælles regler, fordi han var bange for, at svindelvirksomheder frit kunne snyde på markedet.

»Vi sagde for længe siden til EU, at nu måtte de komme på banen med fælles regler. Risikoen for, at der kunne opstå svindelvirksomheder, var meget stor, men intet blev desværre gjort. Nu står vi en situation, hvor mange mennesker har mistet rigtig mange penge,« siger han.

Til trods for at Michael Eis savner fælles regler i Europa, mener han, at markedet i Danmark fungerer, som det skal.

»Det danske finanstilsyn lyttede tidligt til alle os, der gerne vil have regulering. Derfor fungerer det danske marked rigtig godt,« siger han.

Nye EU-regler på vej

Jon Hasling Kyed fortæller, at der er nye EU-regler på vej, som netop skal imødekomme problematikken ved at handle med crowdlending på tværs af EU-grænserne.

»Der er et sæt EU-regler på vej, som netop skal prøve at adressere det her problem. Med de nye EU-regler vil det betyde, at der kommer nogle tilladelseskrav, hvis man vil drive crowdlendingplatforme i Europa. Jeg vil tro, at de vil træde i kraft inden for et par år,« siger han.

Indtil der er klare regler på området i EU, opfordrer professor Jan Damsgaard investorer til at være særligt opmærksomme og kritiske.

»Man kan ikke lige pludselig få så høje afkast, som de her virksomheder tilbyder uden en stor risiko. Det burde få alarmklokkerne til at ringe. Samtidig bør man altid grundigt undersøge de virksomheder, som man ønsker at investere i,« siger han.