EU-kommissær: Danmark skal ændre lov om spil

EU-Kommissionen er klar til at anlægge sag ved EF-Domstolen, fordi Danmarks spillelovgivning er i strid med EUs regler, siger kommissær Charlie McCreevy i et interview med Berlingske Business.

En række medlemslande har sagt, at de eksempelvis ikke ønsker, at folk bliver mere afhængige af spil. Men samtidig har de tilladt deres egen nationale spiloperatør at reklamere massivt for deres spil. Og hér har domstolen helt korrekt gjort klart, at dette er helt i modstrid med EU-lovgivning...,« siger EUs kommissær for det indre marked, Charlie McCreevy, i et interview med Berlingske Business. Det danske medlem af Europa-Parlamentet Karin Riis-Jørgensen (V) (lille billede) deltog også i interviewet og støtter EU-Kommissionens opgør med spillemonopolerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Luntang
BRUXELLES: Klokken er faldet i slag for Danmarks lovgivning på spilleområdet. Den danske stats favorisering af monopolvirksomheden Danske Spil er i strid med EUs lovgivning, og derfor beslutter EU-Kommissionen 25. juni at indbringe Danmark for EF-Domstolen med krav om indførelse af ny lovgivning.

Det siger Charlie McCreevy, EUs kommissær med ansvar for det indre marked, i et interview med Berlingske Business.

McCreevy gør det klart, at han nu har mistet tålmodigheden med den danske regering, der tilbage i marts 2007 fik klar besked om, at kun fundamentale ændringer i lovgivningen om spillevirksomhed kunne forhindre en sag ved EUs retssystem.

»Eftersom vi ikke har modtaget tilfredsstillende svar på vore forespørgsler, har vi valgt at indlede sagen. Det er ikke mere eller mindre indviklet end det,« siger McCreevy.

Situationen i Danmark ligner den, man ser i andre EU-lande. En monopolvirksomhed – i Danmark Danske Spil – kæmper for at generere maksimalt overskud, som uddeles til kulturelle, idrætslige og andre velgørende formål. Men via internettet skærpes konkurrencen om spillernes gunst.

Store internationale spillekoncerner – ofte med hjemsted i skattely – giver spillerne mulighed for større gevinster end de nationale spillemonopoler, fordi de ikke skal aflevere penge til idrætsklubber, amatørteatre og politiske ungdomsorganisationer.

Aggressive lobbyister
Samtidig benytter spillevirksomhederne sig af aggressiv markedsføring. Begge dele fører til faldende markedsandele for de gamle monopoler, og udviklingen vækker bekymring i landene, der mister store indtægter – både til de velgørende formål og til statskasserne. Og endelig har de store spillevirksomheder gennem massiv brug af dyre advokater og lobbyister ført en omfattende kampagne mod statslige spillemonopoler.

Men selv om Danmark og en række andre EU-lande nu gennem EUs retssystem bliver tvunget til at ændre deres lovgivning, bliver der ikke tale om en utvetydig fordel for de private spiludbydere.

»Mit mål er ikke at liberalisere spillemarkedet i Europa. Det er der folk, der ønsker, at jeg skal gøre. Men sådan bliver det ikke,« siger Charlie McCreevy og tilføjer:

»Det, jeg skal gøre, er at håndhæve loven, sådan som den er blevet udlagt af EF-Domstolen.«

Det europæiske retssystem har truffet en række afgørelser, der viser, hvilke restriktioner medlemslande kan sætte på spillevirksomheden. Det har ført til klager til EU-Kommissionen over ti landes lovgivninger, og det er derfor, Kommissionen nu – ifølge McCreevy – vil anlægge sager mod fem andre medlemslande ud over Danmark.

Langt varsel
McCreevy understreger, at Danmark – selv om sagen bliver indledt – stadig kan ændre sin lovgivning og dermed undgå en dom, hvis ellers EU-Kommissionen anser den nye lovgivning for at være tilfredsstillende.

»Vi har givet den tilstrækkelige tid til Danmark til at gennemføre de nødvendige ændringer, men vi har ikke fået dem,« siger McCreevy.

I Danmark er det da også sådan, at både regeringen, Danske Spil og idrættens organisationer, Dansk Idrætsforbund, DIF, og Dansk Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, som begge ejer ti pct. af aktierne i Dansk Spil, har trukket sagen så langt, man overhovedet har kunnet.

Man har overhørt protesterne mod de udenlandske spillefirmaer. Man har sagsøgt danske medier, der har bragt reklamer for disse, og man har samtidig forsøgt at reorganisere spillemonopolet fra det gamle Dansk Tipstjeneste til en moderne spillevirksomhed – Dansk Spil – der gennem produktudvikling og markedsføring kan bevare en høj andel af det marked, som de danske spillefugle putter deres penge i.

Charlie McCreevy erkender over for Berlingske Business, at det har taget lang tid for EU-Kommissionen at få gjort noget ved situationen på spillemarkedet.

Dansk fodslæben
»Rent faktisk har den europæiske ombudsmand klaget over langsommeligheden i behandlingen af en sag inden for spilleområdet. Men desværre er det sådan, at det inden for denne fine institution, som Kommissionen er, tager ekstraordinært lang tid at flytte en sag fra A til C på dette område, fordi spil er et ganske kontroversielt område i en række medlemslande,« siger Charlie McCreevy, der her lader det skinne igennem, at han ikke har haft opbakning hos kommissionsformand José Manuel Barroso og de øvrige 25 kommissærer til den hurtige og liberale linje, han selv havde foretrukket.

Der er rygter om, at spiludbydere, der forventes at søge licens til at udbyde spil i Danmark, vil drive deres virksomhed fra andre lande end Danmark. Vil Danmark kunne forhindre det?

»Til det vil jeg sige: EF-Domstolen har vedrørende spil afsagt kendelse om, at dette er en serviceydelse som alle andre serviceydelser. Derfor vil en spiludbyder – hvis han driver virksomhed på legal vis i et land – kunne udbyde sin service i et andet land. Det medlemsland, hvor serviceydelsen udbydes, kan opstille krav til, hvordan dette skal udføres, men der kan ikke være tale om andre krav til en udefrakommende serviceudbyder end dem, der stilles til en i det pågældende land,« siger Charlie McCreevy, som samtidig understreger, at han ikke mener, at der er ordentlig sammenhæng i alle de argumenter, han har hørt fra medlemslande, der forsvarer deres statsmonopoler.

Dobbeltmoral
»En række medlemslande har sagt, at de eksempelvis ikke ønsker, at folk bliver mere afhængige af spil. Men samtidig har de tilladt deres egen nationale spiloperatør at reklamere massivt for deres spil. Og hér har domstolen helt korrekt gjort klart, at dette er helt i modstrid med EU-lovgivning. Domstolen har også sagt, at økonomiske hensyn ikke kan retfærdiggøre specifikke krav til udefrakommende operatører. Man kan ikke bruge det til forsvar for et monopol, man modtager en hel masse penge fra en statsoperatør, og at disse penge går til gode formål,« siger McCreevy, der tilføjer, at det »naturligvis« er tilladt for et medlemsland at forbyde spil helt generelt.

»Man kan have regler, der beskytter almenvellet, men disse regler skal være proportionelle, og de må ikke være diskriminerende. Vi lever i et indre marked med næsten 500 mio. borgere. Idéen med det indre marked er, at varer, personer og serviceydelser skal kunne flyde frit.«