EU har planer om at bruge Ruslands indefrosne midler – Rusland har nu hævnen klar
Vladimir Putin har underskrevet dekret, som gør det hurtigere at sælge statsejede værdier.

Vladimir Putin har underskrevet dekret, som gør det hurtigere at sælge statsejede værdier.

Rusland truer med at beslaglægge og sælge udenlandsk ejet ejendom, hvis EU beslutter at bruge de russiske midler, som er indefrosset i vesten, til at støtte Ukraine.
Præsident Vladimir Putin underskrev tirsdag et dekret, som tillader hurtigt salg af statsejede værdier efter en særlig køreplan. Dermed kan både russiske og udenlandske selskaber sælges hurtigere end hidtil, skriver nyhedsbureauet Bloomberg.