EU: Google skal advare om kameraer

Folk skal vide det, før Googles kameraer ruller rundt i gaderne. Og Google må kun gemme originalbillederne i et halvt år, siger EUs datatilsyn.

En genkendelig dame går på en gade i Paris og kan ses via Googles Gadevisning. Den slags må ikke ske i Danmark. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Internet-giganten Google skal advare folk, før der bliver sendt kameraer ud på gader og stræder for at gennemfotografere områder til Googles Gadevisning.

Det kræver EUs datatilsyn nu i fællesskab efter adskillige sager i de enkelte lande, og samtidig må Google kun gemme originalbillederne i seks måneder mod tidligere et år.

Google har fået besked på at fortælle om kommende optagelser på sit netsted samt gennem lokal- og landspressen. Desuden skal Google reagere hurtigere, når folk klager.

Der er mange eksempler på, at folk er blevet »fanget« i prekære eller blot private situationer.

Menneskekæde mod Google

Gadevisningsfunktionen gør det muligt via Internet at bevæge sig 360 grader rundt i de områder, som Google har gennemfotograferet med sine særlige kameraer.

Gadevisning blev lanceret i 2007 i USA og kom til Danmark i begyndelsen af i år, fordi den europæiske beskyttelse af privatlivets fred er strengere end i USA.

Grækenland har direkte forbudt Google at optage billeder, mens indbyggerne i en engelsk landsby dannede menneskekæde for at forhindre fotovognene i at komme ind. I Tyskland og Danmark skal ansigter og nummerplader sløres.