EU-forslag hugger Danske Bank over i to

EU vil fremme den finansielle stabilitet ved at udskille markedsenhederne fra de største banker. Finansrådet er bekymret, det samme er eksperterne, og i Europa-Parlamentet deler forslaget vandene.

»Vi er bekymret, fordi vi godt ved, at det er svært at få taget et forslag af bordet, når først det er lagt frem. Med det nye parlaments tiltræden forsøger vi nu at gøre kraftigt opmærksom på, at det vil være meget skadeligt at vedtage forslaget,« siger vicedirektør i Finansrådet, Louise Mogensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For forbrugerne kan det blive mere bøvlet, og for bankerne bliver det dyrere. Et EU-forslag om at splitte de største banker op i to for at mindske den finansielle risiko rykker nærmere, vurderer bankernes brancheorganisation, Finansrådet, i et internt notat, som Berlingske Business har fået adgang til.

»Vi er bekymret, fordi vi godt ved, at det er svært at få taget et forslag af bordet, når først det er lagt frem. Med det nye parlaments tiltræden forsøger vi nu at gøre kraftigt opmærksom på, at det vil være meget skadeligt at vedtage forslaget,« siger vicedirektør i Finansrådet, Louise Mogensen.

Konkret vurderes forslaget at betyde store ændringer for Danske Bank, Nordea og sandsynligvis også Jyske Bank. Og de øvrige nordiske storbanker vil blive tvunget til at splitte sig op – i lande som Tyskland og Frankrig er en blid version af opdelingen allerede gennemført.

Forslaget har hidtil skabt stor uenighed landene imellem og rummer derfor endnu ikke en konkret definition af, hvor snittet skal lægges. Hvert land arbejder dog på at få løftet sine bekymringer, og der vil sandsynligvis blive tale om en indviklet proces, hvor en virksomhed, som eksporterer til eksempelvis Norge og Sverige, vil have sin almindelige erhvervskonto i kernebanken, men skulle foretage eventuel valutaafdækning i handelsenheden.

I flere europæiske lande mener man nemlig som den markante tyske parlamentariker fra De Grønne, Sven Giegold, at der skal være en klar adskillelse mellem bankens aktiviteter. »Forslaget er en god nyhed for stabiliteten på de finansielle markeder og for skatteydere, der ikke længere vil være tvunget til at betale for bankernes risikobetonede adfærd,« siger Sven Giegold.

Risiko for øgede omkostninger

Baggrunden for en opsplitning af bankerne er frygten for, at problemer i handelsenheden vil kunne sprede sig til bankens almindelige ind- og udlånsforretning med samfundsmæssige konsekvenser til følge. Men opsplitningen vil i sig selv have en række utilsigtede konsekvenser, mener Finansrådet.

Handelsenhederne skal nemlig være juridisk, økonomisk og operationelt adskilte og må ikke have samme ledelse. Det vil øge bankernes driftsomkostninger og føre til højere udlånsrenter. Faktisk vil det øge prisen på lån med 0,83 procentpoint, hvilket igen vil føre til en negativ BNP-effekt på 1,25 procent efter ti år ifølge Finansrådets beregninger.

»Finansrådet er meget optaget af, at man i reguleringen finder den rette balance mellem på den ene side at sikre den finansielle stabilitet og på den anden side sikre, at man får gang i den vækst, som alle ønsker. Derfor giver det slet ikke mening at hæmme væksten, når vi samtidig kan se, at det ikke gavner den finansielle stabilitet,« siger Louise Mogensen.

Hos kreditvurderingsinstituttet Standard & Poor’s maner man imidlertid til besindighed. Så længe den selvstændige markedsenhed får lov til at operere som en del af moderkoncernen, vil det ikke svække bankerne betydeligt, vurderer senioranalytiker Alexander Ekbom.

»Betydningen af en opsplitning er mangefacetteret, men man antager, at markedsafdelingen fortsat vil kunne være ejet af den samme gruppe, selv om den adskilles fra retailbanken, så indtægtsmæssigt behøver det ikke at have en stor betydning,« siger han.

Bekymrede politikere

Ikke desto mindre skaber forslaget stor bekymring blandt de danske politikere i Bruxelles, hvor man frygter, at de nye regler bliver presset ned over hovedet på den danske sektor.

»Jeg er bange for, at der hurtigt kan komme et eller andet igennem. Ikke mindst i lyset af, at der er flere store lande, som allerede opererer med en eller anden form for opsplitning. Lande, hvis finanssektor altså strukturelt er grundlæggende forskellig indrettet fra de nordiske banker,« siger medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF), der kalder forslaget »overflødigt« i hvert fald i en dansk og nordisk sammenhæng.

Kommissionen fortsætter imidlertid med udarbejdelsen af det endelige forslag, som senest forventes færdigt i 2015, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet skal nå til enighed.