EU-ekspertgruppe anbefaler opslitning af banker

En ekspertgruppe nedsat af EU - ledet af den finske centralbankchef, Erkki Liikanen, anbefaler ifølge nyhedsbureauet Direkt, at bankerne i Europa skal splitte deres investeringsforretninger præget af høj risiko op fra deres normale bankvirksomhed.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ekspertgruppens forslag bliver leveret til EU's kommissær for indre markeder, Michel Barnier, der vil gå videre med forslagene.

- Gruppens forslag til reformer af banksektoren vil give en tryggere, mere stabil og mere effektiv banksektor, som tjener befolkningens og økonomiens behov, siger Erkki Liikanen ifølge det svenske nyhedsbureau.

Ifølge ekspertgruppen skal opsplitningen være obligatorisk, hvis den risikofyldte del fylder over 15-25 pct. af den samlede forretning eller er på 100 mia. euro.

I USA kører debatten om Glass-Steagal-lovgivningen. Den blev indført efter den store depression og splittede investeringsbanksvirksomhed fra almindelig bankdrift. I 90'erne blev den dog stoppet og bliver af mange beskyldt for at have ledt til finanskrisen.

/ritzau/FINANS