EU-dom strider mod dansk krav om overvågning af telekunder

Staten pålægger teleselskaber at logge oplysninger om deres kunder. EU-dom kan betyde en ændring af reglerne.

ARKIVFOTO Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares

De danske logningsregler ser ud til at skulle laves helt om, så der ikke længere bliver masseindsamlet oplysninger om hele den danske befolkning.

Det kan blive konsekvensen efter en EU-dom, som blev afsagt onsdag, skriver Information.

Den danske logningsbekendtgørelse kræver, at teleselskaberne indsamler oplysninger om alle danske telekunder et år tilbage i tiden.

Oplysningerne fortæller, hvem kunderne har ringet til, hvem de har sms'et til, og hvilken telefonmast telefonen har været forbundet til på det pågældende tidspunkt.

Det kan give et meget præcist billede af, hvor den enkelte har befundet sig.

Dommen problematiserer, at logningen omfatter "alle personer, der gør brug af elektroniske kommunikationstjenester". Det gælder også for personer, som ikke "befinder sig i en situation, der vil kunne give anledning til strafferetlig forfølgning".

Dommen kan betyde, at man kraftigt må begrænse omfanget af overvågningen, så den ikke gælder hele befolkningen, vurderer eksperter.

»Jeg har meget svært ved at se, at de danske regler kan blive opretholdt,« siger Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia.

Søren Sandfeld Jakobsen, der er juraprofessor på Aalborg Universitet, vurderer også, at Justitsministeriet kan blive nødt til at lave deres logningsregler om.

»Som jeg umiddelbart læser dommen, så ser det ret vidtrækkende ud. Jeg tvivler på, at vi kan opretholde logningssystemet, som vi har det i dag,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

»Det ser ud til, at den bevidstløse masseovervågning, som er omdrejningspunktet for logningen herhjemme - den kan vi ikke videreføre. Det skal være i forhold til en afgrænset personkreds, og det er det på ingen måde nu.«

Det er staten, som pålægger teleselskaberne at indsamle oplysninger om alle borgere med et teleabonnement. De loggede oplysninger kan myndighederne få ved enten retskendelse eller en såkaldt editionskendelse.