EU: Alle skal kunne tage film og TV med på ferie

De geografiske blokeringer for at kunne bruge sine digitale abonnementer i udlandet skal væk fra 2017, siger EU-Kommissionen i et opgør med ophavsretten. Film- og TV-producenter forudser prisstigninger. Dansk europaparlamentariker regner med massiv opbakning til folkesagen.

Netfilmtjenester som amerikanske Netflix lægger geografiske begrænsninger ind, så man ikke uden krumspring kan tage sit abonnement med sig til andre lande. Det samme gælder TV- og filmtjenester, og det vil EU-Kommissionen nu gøre op med. Foto: Netflix
Læs mere
Fold sammen

Danskerne skal kunne tage deres digitale abonnementer på musik, e-bøger, spil, film og TV-kanaler og -serier med sig og stadig bruge dem online, når vi tager på ferie i de andre EU-lande. Alle blokeringerne, som i dag forhindrer os i at bruge, hvad vi betaler for, uden for Danmarks grænser, skal gøres ulovlige i EU fra 2017.

Også gratis tjenester som det Google-ejede YouTube og den svenske musiktjeneste Spotifys annoncebaserede gratisdel skal være omfattet.

Det lægger EU-Kommissionen nu op til at få gjort til virkelighed hurtigst muligt. EUs livtag med de digitale spærringer blev onsdag middag præsenteret af EUs digitale superkommissær, den tidligere estiske premierminister Andrus Ansip, og den tyske kommissær for den digitale økonomi, Günther Oettinger, og er endnu kun et forslag, som skal forhandles på plads med de 28 medlemslande og Europaparlamentet.

Et skridt mod et digitalt, indre marked

Der er tale om et opgør med ophavsrettighederne, som er udformet, før Internettet kom til. Den såkaldte geoblokering kan indehaverne af ophavsretten bruge til at kræve, at bestemte produkter kun må fungere i bestemte, geografiske områder. Dermed kan danskere kun bruge de netfilmtjenester, som de betaler for, i selve Danmark. Så snart man er udenlands, bliver man forhindret i at kikke med.

Livtaget med den geografiske blokering er et af mange skridt hen mod et digitalt, indre marked i de 28 EU-lande, hvor der ikke skal være grænser.

»Hvis man har købt noget i digital form, kan man tage det med sig. Hvis man har købt en fysisk bog, vil ingen gø, hvis man tager den med på ferie til Frankrig. Men hvis man har købt et abonnement til en fodboldkamp, som man simpelt hen skal se, er det ikke sikkert, at man kan tage det med sig. Selvfølgelig skal de mennesker, der har skabt det, honoreres, og det vil vi gerne betale for. Men hvis der bliver lavet kontraktlige begrænsninger, så man godt kan glemme at gøre sin virksomhed større, deler det markedet op, og så udebliver konkurrencen,« siger konkurrencekommissær Margrethe Vestager til Berlingske.

Stadig uklarhed om længden

EUs beregninger anslår, at et 28 lande stort digitalt marked vil kunne skabe ny værdi for 415 milliarder euro, og Dansk Industri anslår, at det alene i Danmark kan skabe 45.000 nye arbejdspladser. I 2014 købte 15 procent af europæerne ind over nettet fra andre EU-lande, mens 44 procent nethandlede i deres hjemland.

EU-Kommissionen mener, at europæiske forbrugere kan spare 11,7 milliarder euro om året ved at kunne e-handle uden spærringer.

Kommissionen lægger op til, at alle spærringer skal fjernes fra 2017. Til gengæld står der ikke noget om, hvor længe man skal kunne bruge sine digitale abonnementer i udlandet, og det har allerede inden offentliggørelsen skabt debat.

»Reguleringen er klar, midlertidig betyder ikke permanent. Hvis man har en bolig i en anden medlemsstat, er det nok til, at det skal gælde.  Hvilket betyder, at hvis man rejser i 15 dage, skal det gælde. Og hvis man arbejder midlertidigt i en anden medlemsstat, skal man også kunne bruge det, så længe man har fast bopæl i en anden medlemsstat,« siger Agustín Reyna, chefjurist for forbrugerrettighedsorganisationen BEUC, til netnyhedsstedet Politico.

Film- og TV-producenter er derimod ikke glade for indgrebet. Deres frygt er, at europæerne på den måde vil vælge det land, hvor priserne er lavest. Producenterne fremhæver, at de forskellige priser netop betyder, at brugere i lande med højere indkomster bidrager til, at brugere i lande med lavere indkomster også kan få adgang til tjenesterne. De forudser derfor, at det kan blive nødvendigt at sætte priserne op i de billigste lande.

Europaparlamentariker: Der bliver markant opbakning

Europaparlamentariker for Socialdemokraterne, Christel Schaldemose, forventer bred opbakning i parlamentet.

»Kommissionen lægger op til at gøre dette til en forordning, så der er fælles regler i hele EU. Det er et godt skridt. Dette er den nye tids roamingsag, den er populær blandt borgerne, populær i parlamentet, og jeg bakker den også op. Når man har betalt for indhold, skal man også kunne se det hvor som helst. Det er en folkesag, og derfor tror jeg også, at der bliver markant støtte i parlamentet. Kommissionen har en meget bevidst strategi: Tag en populær sag, og gør den ikke for voldsom, for så kommer der for megen modstand. Det er helt OK med mig, for der er brug for forandring,« siger hun til Berlingske.

Hun forventer, at man finder måder at beskytte kunstnerne på, så de stadig får deres penge.

Bedre forbrugerbeskyttelse

Kommissionen foreslår samtidig, at alle, der køber varer over nettet, skal sikres bedre forbrugerbeskyttelse, så man f.eks. kan få sine penge tilbage, hvis en mobilapplikation eller et købt musiknummer ikke fungerer som lovet, eller hvis man i øvrigt har købt en fysisk vare. Det bliver sælgeren eller leverandøren af tjenesten, der har bevisbyrden, og ikke køberen.

For virksomhederne bliver ensartede regler i alle 28 EU-lande en lettelse, understreger EUs justitskommissær Vera Jourová.

EU-Kommissionen vil i 2016 se på, om der også er behov for, at TV- og radioprogrammer skal kunne fungere helt på tværs af de 28 lande, altså så danskere f.eks. kan købe sig adgang til belgisk, fransk eller spansk TV. Kommissionen ser også på, om det er brug for handling i forhold til de onlinetjenester, som samler nyheder sammen, f.eks. Google News.