Etisk Råds formand: Tvangsvaccination må være den sidste udvej

Mærsk-koncernens krav til kontoransatte om at være coronavaccineret, hvis de møder på arbejdspladsen, rejser mange svære spørgsmål. Frivillighed er bedst, mener Etisk Råds formand. For professor i filosofi er vaccinationskravet på linje med virksomheders regler om særlig påklædning på arbejdspladsen.

Kravet om, at Mærsk-ansatte skal være vaccineret mod coronavirus, hvis de vil stille på kontoret i blandt andet Danmark, udløser stor debat, for det er ikke et sort/hvidt-spørgsmål. Vano Shlamov/AFP/Ritzau Scanpix

»Man kommer længst med frivillighed.«

Sådan siger formanden for Etisk Råd, Anne-Marie Axø Gerdes, oven på rederigiganten Mærsks udmelding om, at kontoransatte i Danmark og flere andre lande inden for de næste tre måneder kun kan møde på deres arbejdsplads, hvis de er vaccineret mod coronavirus.