Et krater i Fjerritslev på fem milliarder kroner

Nationalbankens mand i den krakkede ebh bank, Jørn Astrup Hansen, er rystet over de ekstravagante forhold i den lille bank. Advokatundersøgelse skal afklare, om der kan rejses strafferetlige sager mod den tidligere ledelse og revision.

Foto: Mads Nissen
Den tidligere bankdirektør i blandt andet Midtbank og på Færøerne, Jørn Astrup Hansen, er blevet sat ind som formand i EBH Bank, som er sendt til afvikling i selskabet Finansiel Stabilitet. Jørn Astrup Hansen fik i efteråret 2008 af Nationalbanken til opgave at følge udviklingen i EBH Bank.

Jørn Astrup Hansen har oplevet meget i sin tid som bankmand, men sjældent noget så aparte som hos lokalbanken i Fjerritslev.

»Det, der foregik i banken, kan kun vanskeligt måles med sædvanlige alen. Det var simpelthen ikke bankmæssigt,« lyder den kontante dom.

Hvem har svigtet i EBH?

»Det har bestyrelsen og direktionen. Uheld er ikke tilstrækkeligt til at fremkalde en katastrofe af et sådant omfang. Så kan man undre sig over, at udviklingen i banken så længe kunne undgå revisionens og tilsynets opmærksomhed. Over de seneste tre år voksede bankens udlån med 269 procent, hvilket svarer til en årlig vækstrate på 55 procent. Det er sjældent, at nogen slipper godt fra at køre så stærkt. Det var kort sagt uforsvarligt.«

Bliver de ansvarlige stillet konkret til ansvar?

»Bestyrelsen har bedt to erfarne advokater udarbejde en redegørelse. Resultatet heraf vil afgøre, om der bør gøres et retligt ansvar gældende over for bankens tidligere ledelse, revisorer eller andre, der måtte have røgtet deres ansvar i strid med lovgivningen, interne retningslinjer m.v.«



Hvorfor er der ikke udarbejdet et regnskab ultimo november 2008, da den gamle EBH Bank ophørte?

»Her sætter du fingeren på et ømt punkt. I den gamle EBH Bank blev der i 2008 ikke lavet et sædvanligt, revideret regnskab. Inden nogen overhovedet kom så langt, havde bestyrelsen trukket sig, og selskabet var blevet opløst af skifteretten. Det er ikke tilfredsstillende, og jeg tror, at nogen vil spørge efter det regnskab. Derfor vil den nye bestyrelse sørge for, at der bliver lavet et regnskab for EBH Bank frem til 30. november 2008.«



Hvad bliver det samlede tab i Fjerritslev-banken?

»Banken efterlod et krater, som vi endnu ikke kender den præcise størrelse på. Siden Finansiel Stabilitet kom ind 1. december 2008, er der skubbet 4,4 mia. kroner ind i den nye EBH Bank. Det skal dække hullerne i den gamle bank. Lige nu kan det samlede tab i banken anslås til 3,5 mia. kroner. Hertil kommer et tab i EBH-Fonden (moderselskab, red.) på omkring 1,5 mia. kroner. Det samlede tab i Fjerritslev bliver ikke under fem mia. kroner.«



Bør krateret i Fjerritslev give anledning til lovmæssige og/eller tilsynsmæssige ændringer?

»Ja, ubetinget. Der har efter lovgivningen fra 1988, der gav sparekasserne mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber eller banker, udviklet sig en praksis med personsammenfald mellem bankens og fondens bestyrelse. Det forekommer helt uigennemtænkt. Det kan kun sparekassedirektørerne have fundet på. Bankens ledelse har sat sig på fonden – halen fik altså til opgave at logre med hunden. De nye sparekasseaktieselskaber har effektivt unddraget sig enhver ejerkontrol.«

»Dele af aktiviteterne i banken er så blevet skubbet op i fonden, hvor bankloven ikke gælder, og hvor Finanstilsynet ikke kommer. I Fjerritslev kan man i øvrigt få det indtryk, at heller ikke revisionen er kommet i fonden. Det er uhensigtsmæssigt, at kun en del af en banks virksomhed er undergivet tilsyn – i alt fald for tilsynsmyndighederne.«

Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) har i foråret bedt Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om en redegørelse for disse sparekassefondes virke. Bl.a. for at få afklaret, hvem der har tilsynet med dem.