Et grønt erhvervseventyr er endt i Højesteret – derfor er efterkommere af afdød videnskabsmand sure på Ørsted

Slagsmålet om Ørsted-navnet er igen blevet aktuelt. Efterkommere af den kendte danske fysiker H.C. Ørsted kræver stadig, at energiselskabet Ørsted skal droppe sit navn. Sø- og Handelsretten gav virksomheden medhold i navnestriden sidste år, men sagen er nu endt i Højesteret, hvor dommen bliver afsagt den sidste dag i denne måned.

Søren Peter Ørsted er tiptipoldebarn af videnskabsmanden H.C. Ørsted. Han udtalte sig om sagen til Berlingske tilbage i 2018. Efterkommerne har i denne uge ikke ønsket at komme med deres kommentar til det retslige forløb, før dommen bliver afsagt af Højesteret 30. november. Arkiv Foto Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

Det danske erhvervseventyr Ørsted har de seneste år positioneret sig som et af verdens førende grønne energiselskaber. Med et navneskifte fra DONG Energy til Ørsted har virksomheden formået at ændre sin fortælling og derved få en ny start.

Det er dog ikke alle, der synes, at navneskiftet var en god idé. Syv efterkommere af den danske fysiker H.C. Ørsted har sagsøgt virksomheden, og sagen er nu endt i Højesteret, hvor en domsafsigelse falder 30. november.

Ørsted-selskabet fik medhold i Sø- og Handelsretten sidste år, men den dom ankede de syv efterkommere, hvorfor de igen stod ansigt til ansigt med hinanden i Højesteret fredag i sidste uge og mandag i denne uge.

Det handler nemlig om stolthed og principper, når Ørsted-efterkommerne tager sagen hertil.

Berlingske talte med flere af efterkommerne tilbage i 2018, da de valgte at stævne virksomheden.

Søren Peter Ørsted udtalte dengang, at det »var en meget stor provokation, at man gør sig synonym med Ørsted, og at det er meget krænkende«.

Netop krænkelse og slag på identiteten var fortællinger, der gik igen i flere af efterkommernes udsagn, da Berlingske talte med dem i 2018.

Men Ørsted-selskabet mener, at de har foretaget en grundig juridisk undersøgelse, inden de valgte navnet. De ser det som en hyldest til H.C. Ørsted, der opdagede elektromagnetismen.

Det lagde to jurister også særligt meget vægt på i Højesteret mandag, da de skulle forsvare virksomhedens valg af navn.

Her blev det flere gange understreget, at det er en hyldest til videnskabsmanden, hvis opdagelse hænger sammen med Ørsteds virke som elselskab.

Navnelov eller varemærke?

De to modstridende parter rammer hinanden i et juridisk spændingsfelt.

Der er omkring 400 mennesker i Danmark, der bruger Ørsted som efternavn. Her siger navneloven fra 2006, at efternavne, som bæres af færre end 2.000, er beskyttet mod at blive brugt af andre.

Patent- og Varemærkestyrelsen har dog gennem mange år haft en praksis om, at det kun er sjældne navne med færre end 30 bærere, som virksomheder ikke kan bruge som et varemærke.

Det er derfor mellem forskellige love, at der bliver argumenteret for hver parts sag.

I Højesteret mandag lagde Ørsted A/S’ forsvarer ligeledes vægt på, at man skulle skele til varemærkeloven og selskabsloven og altså ikke navneloven.

Det stod hurtigt klart, at efterkommernes advokat mente det stik modsatte.

Der er samtidig ikke meget retspraksis at henvise til på området. Det er nemlig særdeles jomfruelig juridisk jord, de to parter befinder sig på, hvorfor juristerne i Højesteret mandag også henviste til retspraksis, der går helt tilbage til 1970.

Det handler ikke om penge

Efterkommeren Søren Peter Ørsted lagde tilbage i 2018 vægt på, at sagen ikke handlede om penge.

»Det her ligger vores hjerter meget nært. Det er også en sag om værdighed,« sagde Søren Peter Ørsted dengang til Berlingske.

De syv efterkommere ser det altså som en principiel sag, hvorfor der også er mange følelser involveret i sagen.

Centralt for flere af dem er, at de ikke ønsker, at deres navn skal blive gjort kommercielt. Selv om flere af dem anerkender virksomhedens grønne omstilling, er det for dem stadig et slægstnavn, der pludselig bliver gjort til noget andet.

Da efterkommerne stævnede virksomheden tilbage i 2018, var de tre. Men ad to omgange voksede antallet med to nye sagsøgere. De er i dag oppe at tælle syv privatpersoner mod Ørsted A/S, som også alle var repræsenteret i Højesteret både mandag og fredag i en fyldt retssal.

Blandt efterkommerne var der personer i flere aldersgrupper repræsenteret, hvilket kan indikere den store betydning, det har for familierne.

Efterkommerne ville ikke udtale sig til Berlingske om det retslige forløb, før dommen bliver afsagt 30. november. Det samme gør sig gældende for Ørsted A/S, der også afventer domsafsigelsen.