Et dige mod den finansielle syndflod

Peter Nyholm, finansredaktør Fold sammen
Læs mere
Foto: Malte Kristiansen

Danskernes boligrenter var tæt ved at tage på himmelflugt dengang i 2008. Og det var ikke tilfældigt, at det pludselig blev meldt ud, at den statslige Den Sociale Pensionsfond ville investere ca. 22 mia. kr. i danske realkreditobligationer på et yderst kritisk tidspunkt. Systemet støttede de danske F1-låns auktioner, måtte omverdenen forstå, men alligevel endte F1-renten på 5,2 pct. det år.

Sagen viste, hvor skrøbeligt det danske system kan være. Regeringen har desuden flere gange lempet reglerne for pensionsselskaberne, så de ikke blev tvunget til at sælge massivt ud af deres realkreditbeholdninger. Man har måttet tage de tunge skyts i brug.

Rædselsscenariet er fortsat, at de store auktioner over flekslån for hundredvis af milliarder kan slå fejl, fordi det sker midt under en valutakrise, hvor det danske system ikke har kræfterne eller lysten til at holde hånden over de danske boliglån.

Risikoen afspejler, at de danske boligejere hører til blandt de mest forgældede i Europa og verden, hvad der nu har sat os på EUs observationsliste. Så man kan sige, at det danske realkreditsystem på sin vis kan blive kvalt i egen succes. Det har simpelthen lånt for mange penge ud. Det er således bekymrende, at den svenske nationalbank er meget bekymret for de svenske husholdningers høje gældssætning og konsekvenserne ved en rentestigning. Der er bare den forskel, at svenskernes gældspukkel omtrent er den halve af danskernes.

En lille del af risikoen skulle der være taget hånd om nu, da renten maksimalt kan stige med fem procentpoint på én gang med den nye redningspakke, men det er værd at bemærke, at en så stor stigning alligevel vil have voldsomme konsekvenser for den økonomiske vækst og privatforbruget.

Så erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsens (S) og Nationalbankdirektør Lars Rohdes omsiggribende tiltag for at sikre det danske realkreditsystem skal først og fremmest ses som en forsikring mod den ultimative storm. Med lidt held og et stærkt finansielt system kan vi undgå, at forsikringen nogensinde kommer i brug.

Den seneste ændring i redningspakken skal først og fremmest ses som en mindre krusning i overfladen og et udtryk for, at to forfriskende handlekraftige mænd har indfundet sig i henholdvis Erhvervs- og Vækstministeriet og Nationalbanken, og når det sker, kan tingene godt gå lidt for stærkt.