Et billede fra 1956 fortæller alt om vores forhold til fremtiden: »Det er så teknologifyldt, at man næsten ikke kan være i det«

Fremtiden har altid været fyldt med teknologi, men man glemmer de sociale forandringer. Det beviser et billede fra et amerikansk livsstilsmagasin i 1956. Få teknologier har formået at ændre samfundet, men nu står vi midt i en revolution. 

Daria Krivonos er direktør for Instituttet for Fremtidsforskning. Hun fortæller, at kun få teknologier har formået at ændre samfundet. Men lige nu står vi midt i en teknologisk revolution, der kommer til at skabe kæmpe forandringer.  Mathias Svold

I stuen sidder et barn i sofaen med en iPad, og over for ham hænger et fladskærms-tv. Mor står i køkkenet og laver mad, mens far netop er kommet hjem fra arbejde. 

Sådan blev fremtiden illustreret i et amerikansk livsstilsmagasin i 1956 – for 67 år siden, og mange årtier før en iPad eller et fladskærms-tv reelt blev opfundet.