Estlands tilbyder iværksættere e-borgerskab og nul-skat

Som det første land i verden er Estland ved at opbygge en digital nation af e-borgere, som kan starte virksomheder og udnytte Estlands digitale infrastruktur og lave selskabsskat fra hele verden.

Foto: JAKOB DALL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fra december åbner Estland de digitale grænsebomme op og gør det muligt for folk fra hele verden at blive en borger i landets digitale univers. Det skriver Version2.

Initiativet er det første af sin slags, der gør det muligt for især it-iværksættere at høste fordelene ved ikke at være begrænset til et bestemt geografisk område. For at blive e-borger behøver man nemlig ikke bo i landet.

En online identitet fra Estland er ikke ensbetydende med en fysisk opholdstilladelse i landet. I stedet vil man som e-borger kunne benytte sig af landets højtudviklede digitale infrastruktur til blandt andet at starte virksomheder og underskrive juridiske dokumenter fra et hvilket som helst sted i verden.

»Den grundlæggende idé er at skabe et land uden grænser. Vi forsøger at åbne økonomien op, så alle kan blive en del af det,« siger Estlands it-direktør, Taavi Kotka, til Version2.

Estlands tilbud til de erhvervsdrivende adskiller sig mærkbart fra Danmark, hvor man både skal have en arbejdstilladelse og være fysisk til stede i landet for at starte virksomhed.

Skattefordele og ingen fysisk tilknytning

For digitale iværksættere, der driver hele deres forretning online, kan det estiske e-borgerskab byde på en lang række tjenester, som ikke kræver virksomhedens fysiske tilstedeværelse i landet. Med det digitale identitetskort eller den mobile id kan man få adgang til alt fra at underskrive dokumenter, opgøre skatten, kryptere mails og ordne bankforretningerne online.

Alle landets offentlige digitale tjenester er samlet på portalen eesti.ee, så man som e-borger har adgang til det hele ét sted.

»Vi er ved at skabe vores egen niche for folk, som har brug for at interagere med regeringen over langdistance uden alt det bøvl, der normalt er forbundet med den slags,« siger Taavi Kotka.

Men frem for alt vil det nok især være den lave virksomhedsskat, der tiltrækker ansøgerne.

»Vi har været i stand til at opbygge et fuldt digitalt samfund med 0 pct. virksomhedsskat og andre fordele, som gør det attraktivt for virksomheder,« siger Taavi Kotka.

Selskabsskatten er normalt 21 pct. i Estland, men en særlig skattekonstruktion betyder, at virksomheder først betaler skat i det øjeblik, de udbetaler udbytte. Med andre ord betaler virksomhederne ikke årligt skat som i Danmark, men har mulighed for at geninvestere pengene i virksomheden. Dette kan især komme it-iværksættere til gavn, da deres forretningsmodel ofte er baseret på nogle forventninger om hurtig vækst, hvor der er brug for meget kapital i den tidlige opstartsfase.

€50 for at blive e-borger

Prisen for at blive e-borger i Estland er knap 400 kr., og det er blandt andet med til at dække det digitale identitetskort, som er ens forbindelse til myndighederne.

Identitetskortet kræver en kortlæser, der tilsluttes via usb til computeren og fungerer med tofaktor autentificering.

Indtil videre vil det være nødvendigt at møde fysisk op i Estland for at få udstedt den digitale identitet. Her skal man blandt andet gennemgå et baggrundstjek og få taget sine biometriske data som ansigtsbillede og fingeraftryk.

Men derefter er det ikke længere nødvendigt at være til stede i landet, og myndighederne arbejder desuden på at tilbyde de digitale identitetskort fra landets ambassader rundt om i verden fra slutningen af 2015.

Med en digital underskrift fra Estland vil man på sigt kunne skrive under på aftaler med virksomheder fra hele EU, når den fælles e-id-standard bliver implementeret på tværs af landene.

Landets myndigheder slår sig især på lav sagsbehandlingstid. Det tager omkring fem minutter at indgive skatteoplysningerne, og overskydende skat bliver udbetalt inden for 48 timer. Samtidig har myndighederne et princip om, at de kun må bede om borgerens oplysninger én gang. Derefter må de forskellige myndigheder selv udveksle de relevante oplysninger, så borgeren ikke bliver påkrævet ekstra administrationstid med at udfylde de samme oplysninger igen og igen.

Estland har været forløber for digitaliseringen af den offentlige sektor siden starten af årtusindskiftet. Landet indførte blandt andet som det første i verden digitalt parlamentsvalg i 2007, hvor det var muligt for borgerne at stemme hjemmefra via internettet.

Under sidste parlamentsvalg i 2011 stemte en fjerdedel af befolkningen på nettet.