Esplanaden har én af nøglerne til at løse et kæmpe klimaproblem

Skibstrafik udleder en betragtelig andel af Jordens CO2-udslip, og Mærsk sætter alene et markant CO2-aftryk. Det kan grønne brændsler måske lave om på. Ifølge en forsker er biobrændsler helt »afgørende« for at bremse temperaturstigningerne.

Skibstrafikken fylder meget i verdens udledning af drivhusgas, og her er Mærsk en af de tungeste spillere, men det vil selskabet lave om på. Jason Redmond/Reuters/Ritzau Scanpix

For nylig landede en opgørelse fra Danmarks Statistik. Den fortæller en vigtig historie. For mens der diskuteres klimalov, nationale reduktionsmål, elbiler og handlingsplaner, fortsætter udledningen af drivhusgasser fra danske skibe, køretøjer og fly bare med at stige.

Torsdag kunne Mærsk så for første gang sætte navn på de drivmidler, der skal afløse skibsolien, der i et århundrede har drevet den internationale koncern frem og været med til at sætte et særdeles sort aftryk på Jordens klimaregnskab.