Erstatningskrav truer hårdt presset bank

Danske Andelskassers Bank er i forvejen presset af underskud, og nu risikerer den at skulle betale store summer i erstatning til sine kunder. Både Dansk Aktionærforening og Forbrugerombudsmanden vil gerne køre sagen, hvis forsmåede bankkunder melder sig.

Danske Andelskassers Banks hovedsæde på Viborgvej i Hammershøj mellem Randers og Viborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere alvorlige sager og politianmeldelser kan svække den i forvejen pressede bank Danske Andelskassers Bank. For banken med hovedsæde i Hammershøj mellem Randers og Viborg samt filialer på Fyn og i Jylland er allerede svækket af trecifrede millionunderskud alle år siden 2008. »Der har tydeligvis ikke været styr på rådgivningen. Banken skal udarbejde en risikoprofil på kunderne for at vurdere, om de er egnede til at købe aktier. Det bliver spændende at se, hvad banken har tænkt sig at gøre i de sager, hvor det viser sig ikke at være tilfældet,« siger bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

I alt er egenkapitalen barberet fra 1,8 mia. kr. i 2008 til 1,1 mia. kr. i dag. Men efter blandt andet massiv nedbringelse af lån og aktiesalg er Danske Andelskassers Bank fortsat solvent.

Men nu er banken med 500 ansatte blevet meldt til politiet, og torsdag kunne Berlingske Business afsløre, at Finanstilsynet er gået ind i en sag, hvor banken er under mistanke for at have fusket med kundernes rentesatser. Også det kan i princippet udløse en erstatningssag mod banken.

Finanstilsynet er gået ind i sagen på baggrund af en henvendelse fra arkitekt Henrik Elstrup, der kan have betalt flere hundredtusinde kroner for meget i renter på et lån i banken. Samme Henrik Elstrup var i sommer den første kunde i Danske Andelskassers Bank, der stod frem og fortalte, at banken ulovligt havde lånt ham penge til køb af aktier i banken, da den gik på børsen forrige år.

Ifølge chefkonsulent Søren Iversen fra Forbrugerombudsmanden vil man gerne køre en sag mod Danske Andelskassers Bank, hvis der er utilfredse kunder, der melder sig. Ombudsmanden har også allerede modtaget en skrivelse fra Finanstilsynet i sagen:

»Efter lovgivningen har vi en mulighed for at bistå bankkunden, hvis banken har handlet i strid med god skik. Men det forudsætter, at der er lidt et tab, og der er et ansvar for banken for det tab.«

Sagen blev af eksperter sammenlignet med skandalen i Roskilde Bank, der i perioden op til sin konkurs i sommeren 2008 i stor stil lånte kunder penge til køb af aktier i banken. Roskilde Bank-skandalen fik politikerne til at indføre et forbud mod, at banker låner kunder penge til køb af aktier i egen bank.

Alligevel har Danske Andelskassers Bank ifølge Finanstilsynet gjort netop dette, og det får også Dansk Aktionærforening til at overveje et sagsanlæg mod banken.

»Vi lægger gerne sag an mod banken, men det kræver, at der er nogle aktionærer, som henvender sig,« siger formand for Dansk Aktionærforening Niels Mengel, der er rystet over sagen med Danske Andelskassers Bank, som for alvor blev synliggjort i en rapport fra Finanstilsynet onsdag:

»Det er skandaløst, fordi det skete i 2011, efter at de strengere regler var blevet indført. Det er uhørt, at moralen har været så dårlig i nogle pengeinstitutter.«

Danske Andelskassers Bank mente først, at der måtte være tale om et enkeltstående tilfælde i sagen om ulovlige aktielån, men det viste sig efterfølgende ikke at være tilfældet.

Finanstilsynet kommer frem til, at banken har lånefinansieret køb af egne aktier i mindst 12 tilfælde. Rapporten fra Finanstilsynet beskriver også, at Danske Andelskassers Bank har presset sine erhvervskunder til at købe aktier i banken.

Hertil kommer, at Finanstilsynet påtaler, at banken ikke havde styr på de lovpligtige risikovurderinger af kunderne, da den solgte dem aktier i forbindelse med børsnoteringen. F.eks. fremgår det, at der mangler såkaldte risikoprofiler på mellem 26 og 70 pct. af de kunder, der købte aktier i banken.

Danske Andelskassers Bank er en sammenslutning af 16 andelskasser, der slog sig sammen og gik på børsen i sommeren 2011. Dengang solgte banken aktier til sine kunder for mere end 400 mio. kr.

De omkring 35.000 kunder, der valgte at investere i banken, har siden haft et samlet tab på ca. 250 mio. kr., fordi aktiekursen er dykket til cirka en tredjedel.

På grund af kursfaldet risikerer banken i alleryderste konsekvens at skulle betale erstatning til de kunder, der har tabt penge som en følge af bankens manglende rådgivning.

Her er det helt centralt, at banken har fået en påtale fra Finanstilsynet, for så vender bevisbyrden i de sager, der måtte blive rejst af kunder, som føler sig dårligt rådgivet.

»Som kunde har man mulighed for at klage til Pengeinstitutankenævnet og i tilfælde, hvor en bank har fået en påtale for at have overtrådt reglerne, er det banken, der skal bevise, at kunden er blevet rådgivet godt nok, hvor det normalt er omvendt,« siger Finanstilsynets vicedirektør Julie Galbo.

I Danske Andelskassers Bank er man ærgerlig over sagerne, men bankens kommunikationsdirektør Martin Rask Pedersen mener ikke, at fejlene har et sådant omfang, at eventuelle erstatningssager kan true bankens overlevelse:

»De fejl, der er sket, er dybt beklagelige og skal naturligvis rettes. Vi har derfor allerede tilbudt de 12 kunder, hvor der kan være givet lån til aktietegning, at holde dem skadesløse. Herudover vil vi selvfølgelig forholde os konkret til eventuelle bødekrav. På det foreliggende grundlag er der ikke tale om krav, der på nogen måde er i nærheden af at true vores eksistens som bank, så vi bekymrer os – for at være helt ærlig – mest om at få rettet op på de fejl, der måtte være begået.«

Bankforsker Lars Krull mener, at banken har undervurderet betydningen af at gå på børsen.

»Den manglende rådgivning, de ulovlige aktielån og sigtelsen for kursmanipulation illustrerer tydeligt, at man ikke har gjort sig klart, hvad det vil sige at være en børsnoteret bank,« siger Lars Krull, der mener, at sagerne kan få store konsekvenser for banken.