Erstatning sikrer Mols-Linien tocifret millionoverskud

Mols-Linien forbedrede resultaterne kraftigt i 2014 og fik fredag tilkendt en erstatning fra Tryg, som også bidrager til det bogførte overskud for sidste år. Det fortæller rederiet i en foreløbig regnskabsmeddelelse.

Katamaran, KatExpres 1, Mols Linien Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

2014 bød på "høje vækstrater" i både trafiktal og omsætning og skubbede nettooverskuddet fra driften op på 21,4 mio. kr. - højere end de 10-20 mio. kr., der var forventet ved en opjustering i november.

Samtidig får Mols-Linien 13,1 mio. kr. i kassen fra en erstatningssag, som netop er blevet afgjort i Østre Landsret.

Dermed bliver det samlede 2014-overskud på 34,5 mio. kr. mod et tab på 35,1 mio. kr. i 2013. Resten af regnskabstallene afsløres i det endelig årsregnskab, der lander den 3. marts.

Erstatningssagen drejer sig om et motorhavari på hurtigfærgen Max Mols i sommeren 2010. I 2012 blev Mols-Linien tilkendt 19,2 mio. kr. fra Tryg Forsikring, men den erstatning blev altså reduceret i en ankesag.

Mols-Linien oplyser desuden, at olieprisfaldet i fjerde kvartal 2014 ikke har påvirket resultatet, da olieforbruget tidligere var sikret til en fast pris.

Meddelelsen fejres på fondsbørsen med en stigning på 5,7 pct. til 27,90.