Erik Damgaard klar til IT-comeback

Den fallerede IT-milliardær Erik Damgaard vil bruge sin stort set ukendte bank, Cantobank, til at rejse sig igen og komme tilbage til toppen af det danske erhvervsliv.

Erik Damgaard Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal ske, ved at han bruger de IT-færdigheder, der også i første omgang gjorde ham til milliardær, til at udvikle nye produkter til banken. Det skriver dagbladet Børsen.

Erik Damgaard har ellers ikke haft det nemt de seneste år. Samtidig med at han har prydet landets ugebladsforsider, har han har mistet størstedelen af formuen, der indtil 2008 var på godt over en mia. kr.

Læs også: Milliardærklubben - et hæsblæsende aktieeventyr

Derudover har han vinket farvel til hele 20 bestyrelsesposter siden januar 2009. Under hele nedturen har han dog holdt fast i Cantobank, og det lykkedes ham endda at købe partneren Søren Toft-Nielsen's halvdel af banken sidste sommer.

Rygterne gik ellers dengang på, at han var mere eller mindre flad.

»Det er jeg også, men jeg overtog hans gæld, som jeg havde kautioneret for. Så jeg overtog banken for en krone,« forklarer Erik Dam-gaard til dagbladet Børsen.

Læs mere: Krakket rigmandsbank havde kun 40 kunder

Da Erik Damgaards planer for Cantobank kræver en del investeringer, arbejder han i øjeblikket målrettet på at finde en kapitalstærk partner. Og hvis det lykkes, så ser eksmilliardæren et stort potentiale i Cantobank.

Her vil han på ny udnytte sine evner inden for IT til at skabe ny vækst for banken.