Ericsson lukker dansk udviklings-afdeling

200 medarbejdere skal fyres hos Ericsson i Struer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er virksomhedens udviklingsafdeling, der skal lukkes, som en del af Ericssons igangværende besparelsesprogram, der skal ende med besparelser på i alt ti milliarder svenske kroner ved udgangen af 2010. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struers netavis.

"Det er triste nyheder, vi har givet til vores medarbejdere i Struer i dag," siger administrerende direktør i Ericsson Danmark, Lars Tofft.

"Faktum er, at vi er nødt til kontinuerligt at øge effektiviteten og sænke vores omkostninger, og en del af dette arbejde indebærer en konsolidering til færre sites globalt set."

Ericssons site i Struer står for udviklingen af dele af den globale bredbånds-access produkter. Det er påtænkt, at udviklingen af nuværende produkter vil blive flyttet til andre udviklingsafdelinger, og ny produktudvikling flyttes til lande med lavere produktionsomkostninger.

Ericsson er påbegyndt lokale forhandlinger med de faglige repræsentanter og en endelig beslutning forventes truffet i slutningen af november.

RB-Børsen