Erhvervsturismen vender tilbage

Under finanskrisen skar erhvervslivet som det første ned på kurser og konferencer ude på landets hoteller og konferencecentre. Det gik hårdt ud over branchen, men nu er erhvervsturismen på vej tilbage.

Foto: Teitur Jonasson

Virksomheden bliver alligevel nødt til at droppe weekendkonferencen på Hotel Nyborg Strand,  selv om medarbejderne havde talt om det hele ugen. Pengene er få. Sådan regerede store dele af erhvervslivet typisk, da finanskrisen slog hårdest. De sparede.

Men nu er erhvervsturismen er på vej tilbage, melder Horesta, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, på baggrund af en brancheanalyse af det danske mødemarked. I 2012 steg antallet af forretningsovernatninger for andet år i træk, efter den nåede et lavpunkt i 2010.

I 2007 havde landets hoteller og feriecentre omkring 5.6 millioner overnatninger i forbindelser med kurser og konferencer, mens det tal dalende ned på knap 5 millioner i 2010. To år efter var antallet af overnatninger steget til godt 5.8 millioner.

I årene før krisen afholdt virksomhederne mange møder og sendte ofte sine medarbejdere på efteruddannelse og kurser, men det var præcis samme forretningsområde, virksomhederne som det første skar ned på, da sparekniven skulle frem i krisetiderne.

Det betød færre arrangementer og arrangementer af kortere varighed med færre deltagere, hvilket helt naturligt fik antallet af overnatninger til at falde.

De faldende indtægter betyder, at kursus- og konferencecentrene for tiden iværksætter nye salgs- og markedsføringstiltag samt omkostningsbesparelser, der skal lokke endnu flere erhvervsturister tilbage.

Derfor forventer flere hoteller og konferencecentrer blandt andet, lancere nye produkttilbud og renovere i de kommende år.

Trods den lille fremgang i erhvervsturismen forventer flere dog at skulle afskedige personale.