Erhvervsministeren giver grønt lys til pengejagt: Skal hente milliarder til danske iværksættere

Vækstfonden har fået et bekræftende nik fra regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at gå i gang med at rejse penge til Dansk Vækstkapital III. Planen er at rejse 2,5 mia. kroner fra erhvervsdrivende fonde, pensionskasserne og private investorer, som via den nye fund-of-funds-konstruktion skal investeres i blandt andet danske iværksættere.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har nikket ja til etableringen af Dansk Vækstkapital III, hvor der nu skal rejses i omegnen af 2,5 mia. kr. til at investere i bl.a. danske iværksættere. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har skudt jagten i gang på ny kapital til danske iværksættere samt små og mellemstore virksomheder.

Det sker ved etableringen af en ny halvoffentlig fondskonstruktion, som bliver den tredje af sin slags, ved navn Dansk Vækstkapital III.

Den bliver dermed efterfølger til Dansk Vækstkapital II, der blev etableret i 2015, og Dansk Vækstkapital I fra 2011. Målsætningen er at rejse 2,5 mia. kr. fra blandt andet pensionskasserne, erhvervsdrivende fonde og private investorer gennem eksempelvis bankerne. Vækstfonden bidrager selv med 500 mio. kr. i en fund-of-funds-konstruktion, som de næste år skal investere i kapital- og venturefonde, som har en tidshorisont på de kommende ti år til at investere pengene i danske iværksættere og vækstvirksomheder.

»Vi har nu fået mandat af ministeren til at gå i gang med at rejse penge. Vi har brugt tid på at sondere terrænet og har konkluderet, at der er appetit på og villighed til at investere fra både pensionskasser, erhvervsdrivende fonde og privatpersoner gennem eksempelvis banker, og dermed kommer størstedelen af kapitalen fra det private,« siger Rolf Kjærgaard, der er adm. direktør i Vækstfonden, som skal stå for etableringen af Dansk Vækstkapital III.

I modsætning til de tidligere to fonde, hvor pensionskasserne kunne komme med en del af deres investering som lån til Vækstfonden, vil den nye fond være baseret på 100 pct. egenkapitalindskud, så de offentlige og private penge får samme vilkår – det vil således også få indflydelse på de eventuelle gevinster og tab ved investeringerne.

Ved Dansk Vækstkapital I kom pensionskasserne eksempelvis med tre fjerdedele af investeringen som lån til Vækstfonden, der investerede pengene videre i Dansk Vækstkapital. Vækstfonden forpligtede sig dengang til at tilbagebetale lånet med renter, mens man kunne beholde investeringen i Dansk Vækstkapital.

Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden, skal nu være med til at rejse pengene, som skal investeres i de kommende år. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix.

Tre fokusområder

Dansk Vækstkapital III har til hensigt at rette fokus mod tre områder. Man vil fokusere midlerne mod danske iværksættere, sprede kapitalen ud i hele Danmark, og investere i ansvarlige virksomheder inden for eksempelvis grøn omstilling, ordentlige medarbejdervilkår, skatteforhold og diversitet.

»De to tidligere fonde i Dansk Vækstkapital har været en central investor i mange fonde, og Dansk Vækstkapital er som platform og institution en vigtig og effektiv distributionsmaskine, fordi den er med til at gøre det nemmere for blandt andre pensionskasserne at investere i innovationsøkonomien,« siger Rolf Kjærgaard.

Etableringen af Dansk Vækstkapital III bliver hilst velkommen hos kapitalfondenes brancheforening, DVCA:

»Vi har skubbet heftigt på for, at der skulle komme nummer tre. Der bliver fyldt et væsentligt hul i markedet, og det tager vi imod med stor glæde. Der er behov for en struktur som i Dansk Vækstkapital III, fordi den tiltrækker investeringer til de tidlige faser i vækstvirksomhderne ved at lave kvalitetsvurderinger, og den kan dermed fungere som et kvalitetsstempel for andre investorer,« siger Jonathan Schacht Halling Nielsen, som er fagpolitisk chef hos DVCA.

Dansk Vækstkapital I har tidligere mødt kritik i blandt andet Jyllands-Posten, da flere mente, at pengene i for høj grad gik til traditionelle kapitalfonde frem for mindre vækstvirksomheder.

Styr på butikken

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) kalder det en »flot milepæl«, at investorerne nu kan samarbejde med Vækstfonden på lige vilkår.

»Dansk Vækstkapital I og II har bevist, at der er gode penge at tjene, og derfor kan vi nu lave en model, hvor der er ligeværdigt samspil. Dansk Vækstkapital III kan være med til at hjælpe mange nye virksomheder i gang, ligesom den kan give et rygstød til eksisterende virksomheder til gavn for dansk økonomi, eksport, vækst og arbejdspladser,« siger Simon Kollerup.

Han siger, at det ikke kun er en god nyhed for iværksætterne, men også pensionskunderne, der kan få et ekstra afkast. I Dansk Vækstkapital II skulle mindst en tredjedel af midlerne investeres i iværksættere. Ambitionen for ministeren er, at der skal investeres endnu mere i iværksættere:

»Det har højt fokus for mig, at iværksætterne kommer til at fylde meget, for det er der, morgendagens danske guldæg ligger. Men både nye, små og mellemstore virksomheder er med til at gøre konceptet solidt,« siger han.

Dansk Vækstkapital III vil altid investere sammen med andre investorer. De første to versioner af fonden vurderes at have rejst omkring 30 mia. kr. i investeringer.

Simon Kollerup, hvorfor er der behov for et statsligt organ, som bidrager med penge? Kan det private ikke rejse pengene selv?

»Jeg synes, vi skal tage fælles ansvar, regeringen og investorerne, så vi fremtidssikrer dansk økonomi og erhvervsliv. At vi laver et partnerskab mellem et statsligt organ som Vækstfonden og private investorer er udtryk for at have styr på butikken,« siger han.