Danske journalister opfattes langt mindre troværdige i den brede befolkning end mange andre faggrupper. Det påpeger undersøgelser gang på gang. Og opfattelsen er sikkert ikke blevet bedre med dagens afsløring af, at en journalist angiveligt har udført kursmanipulation i forbindelse med sine publicerede aktieanbefalinger. Ikke bare utroværdigt, men også ulovligt, hvorfor Bagmandspolitiet nu har sigtet den pågældende skribent.

Da der er nedlagt navneforbud i sagen, er det ikke til at vide, hvilken journalist det er, og i hvilket medie de manipulerende artikler er blevet bragt. På landets største erhvervsmedier bliver der dog i forvejen slået hårdt ned på interessekonflikter. Flere har således nedskrevne regler, der skal forhindre sager som dagens i at opstå. Men de er langt fra enslydende.

På dagbladet Børsen erkender redaktionschef Uffe Hansen vigtigheden af regler, ikke mindst på grund af de journalistiske arbejdsvilkår.

»Grundlæggende følger vi de børsetiske regler, og de indebærer, at ingen må handle på baggrund af viden, som ikke er tilgængelig for alle på markedet. Og det sker jo som erhvervsjournalist, at man nogle gange ligger inde med viden, som er børsfølsomt,« siger han.

På erhvervsavisen har man konkret udmøntet sine overvejelser i et regelsæt, der slår fast, at skulle en journalist eje aktier i et selskab, skal dette oplyses over for arbejdsgiveren, der herefter fratager journalisten muligheden for at skrive om det konkrete selskab. Uffe Hansen slår dog fast, at avisens chefredaktion kan give mulighed for dispensation.

Skrappere er reglerne på Jyllands-Postens Erhverv og Økonom og Berlingske Business. Her må medarbejderne nemlig i henhold til etiske regler slet ikke eje aktier i danske virksomheder eller selskaber, der er noteret på børsen i Danmark.

»Det er for at udelukke enhver risiko for, at nogen spekulerer i eller vil prøve at skrive sig frem til at tjene en gevinst. Vi vil ikke have nogen mellemløsninger, men tager det rene cut og siger: Du må ikke eje aktier,« siger nyhedschef Peter Suppli Benson fra Berlingske Business. En holdning, der er deles af Jyllands-Postens erhvervsredaktør Morten Bundgaard.

»Vi ønsker ikke at komme i en situation, hvor en journalist skriver om en virksomhed, som han eller hun samtidig har en ejerandel i og dermed kan påvirke gennem sin journalistik. Vi skal for enhver pris undgå en så åbenlys interessekonflikt,« siger han.

Helt anderledes er reglerne formuleret på magasinet Penge & Privatøkonomi. Her er der ingen forbud om at skrive om aktier, man har ejerandel i, men derimod regler om, hvornår man ikke må handle med dem.

»Medarbejderne på magasinet må ikke handle med de aktier, der bliver omtalt i bladet, fire uger før og 12 uger efter, det udkommer. Det gælder som hovedregel ikke de store C20-aktier, fordi det ikke er vores erfaring, at vi kan skrive noget om dem, der har kurspåvirkende effekt. Men det er klart, at hvis vi har en konkret historie, som vi vurderer, kan være en bombe under et C20-selskab, så vil de regler også gælde her. Så vil jeg, som jeg gør inden hvert nummer udkommer, sende en mail rundt til alle medarbejderne, om at de her aktier er i karens i forbindelse med de her magasin,« fortæller chefredaktør Esben Sylvest.

Hvorfor ikke forbyde aktieejerskab helt?

»I teorien svarer det lidt til at sige til journalisterne på Bilmagasinet, at de ikke må køre bil. Jeg tror ikke på, at vi kan få de bedste og dygtigste aktieskribenter tilknyttet med den fornødne viden, hvis de ikke selv må være i kontakt med aktiemarkedet. Det er en forudsætning for at kunne skrive om aktiemarkedet på et tilstrækkeligt højt niveau, at man selv har en brændende interesse for aktier«.

Men hvis vi vender den om, kan man vel sagtens være en god politisk journalist uden at være medlem af et politisk parti?

»Jo, og man kan også godt være jordemoder, selvom man ikke har prøvet at føde. Selvfølgelig kan man have ekspertise inden for et felt, man ikke selv tager aktivt del i. Men det er vores vurdering, at det, at vores skribenter godt må, øger deres indsigt,« siger han.

Alle cheferne fra de fire erhvervsmedier erkender dog, at det ikke på daglig basis er muligt at udøve kontrol med medarbejderne.

»Det er interne regler, som vi forventer, at vores medarbejdere overholder, og da det er svært i det daglige at føre direkte kontrol med reglerne, er det i høj grad en tillidssag mellem ledelse og medarbejdere, at det sker. Hvis man for eksempel forestiller sig, at en medarbejder bryder vores kodeks ved at handle danske aktier, vil det få alvorlige konsekvenser, og det kan i yderste konsekvens ende med en fyring,« siger Morten Bundgaard fra Jyllands-Posten.

Men skal det bevæge sig ud i en sag om kursmanipulation, eller kan man forestille sig en afskedigelse alene for at eje aktier, man ikke må?

»Jeg vil ikke udelukke, at det kan blive konsekvensen, hvis man forbryder sig mod de interne regler. Men det vil bero på en intern vurdering af den konkrete sag. For vores vedkommende handler det ikke om, hvorvidt en medarbejder har lukreret økonomisk eller ej, for bundlinjen er, at de interne regler skal overholdes,« siger han.

Skulle en medarbejder blive taget i at eje aktier på Berlingske Business »vil vi igangsætte en HR-sag på det. Og så får vi hjælp fra husets advokater til at vurdere, hvad der skal ske. Men om det vil føre til en fyring, beror på den konkrete situation,« siger nyhedschef Peter Suppli Benson.

Også på Børsen og Penge & Privatøkonomi er regelbrud afskedelsesgrund.

»De bliver bortvist,« siger Uffe Hansen fra Børsen.