Erhvervslivets førstemand advarer: »Vi risikerer at gå skævt med den retning og de prioriteter, man har lagt«

Den gradvise genåbning af Danmark er vigtig, men debatten om, hvornår hvad må åbne igen, må ikke overdøve opgaven med at sikre Danmarks globale konkurrencekraft inden for en lang række områder. Det mener Lars Sandahl Sørensen og melder, at regeringen fremover vil opleve et større modtryk fra DI i forhold til sine coronaprioriteringer.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, efterlyser en politisk plan for de store danske eksporterhverv. Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Lars Sandahl Sørensen vejer ordene og gentager sine budskaber flere gange. Vender tilbage til tidligere pointer i interviewet, som kan formuleres bedre og ikke må misforstås.

Erhvervslivets førstemand, den adm. direktør i virksomhedernes største interesseorganisation, Dansk Industri, er under coronakrisens første hærgende tid kommet med masser af politiske input, men han har afholdt sig fra at kritisere den politiske håndtering og retning.