Erhvervslivet håber på flere eksportfremstød

De kollektive eksportfremstød, der ofte har deltagelse af ministre og kongelige, er en effektiv vej til værdifulde forretningsforbindelser i udlandet, mener virksomheder og erhvervsorganisationer.

Mindre danske virksomheder har brug for flere eksportfremstød, hvor de kan knytte værdifulde kontakter i udlandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindre danske virksomheder har brug for flere eksportfremstød, hvor de kan knytte værdifulde kontakter i udlandet. Det er meldingen fra flere virksomheder og erhvervsorganisationer, som hæfter sig ved, at der det seneste årti løbende er skåret i midlerne til kollektive eksportfremstød med ministre og kongelige.

I frugtkoncentratvirksomheden Orana, der i dag eksporterer til mere end 40 lande, har man med jævne mellemrum gennem årtier benyttet de delvist offentligt finansierede eksportfremstød til at skabe vigtige kontakter over hele verden. Her mener administrerende direktør Niels Østerberg, at det er en billig og effektiv vej til større eksport.

»Vi brugte de kollektive eksportfremstød i stor stil, da vi var en lille virksomhed for 15 år siden. Det er en fantastisk mulighed for små virksomheder. Vi bygger stadig vores forretning på vigtige afrikanske markeder som Kenya og Zimbabwe på et kontaktnetværk fra eksportfremstød for mere end 15 år siden,« siger han.

Orana producerer frugtkoncentrater og anden industrifrugt til både lokale mejerier og juiceproducenter samt store internationale producenter inden for fødevareindustrien. Virksomheden har i dag 300 ansatte og satser massivt på vækst i Fjernøsten, Mellemøsten og Afrika.

»Vi benytter os stadig gerne af eksportfremstød, men der er desværre ikke mange af dem tilbage. Vi vil stadig gerne bruge de kollektive fremstød i eksempelvis Angola, Nigeria og andre vækstmarkeder, som er svære markeder at penetrere på egen hånd,« siger Niels Østerberg.

Han henviser til, at de offentlige midler til fremstødene løbende er blevet beskåret voldsomt siden årtusindeskiftet. Med forrige års vækstplan blev det aftalt at øge puljen til kollektive eksportfremstød marginalt til 32 mio. kr. årligt i 2014 og 2015. Tidligere var beløbet dog langt højere, og det seneste årti er der ligeledes blevet skåret gradvist i de markant større samlede midler til eksportfremme.

I alle de store erhvervsorganisationer er man enige om, at flere midler til kollektive eksportfremstød vil være en naturlig del af den kommende vækstplan.

»Den faldende bevilling til kollektive eksportfremstød er et problem. Talrige evalueringer har vist, at medfinansieringen til de forskellige fremstød kan have afgørende betydning for mindre virksomheders deltagelse. Fremstødene er en god måde at knytte kontakter på og har positiv effekt for virksomhederne,« siger international chef i Dansk Erhverv, Jens Alsbirk.

Han hører ligeledes blandt de skarpe kritikere af besparelser i Udenrigsministeriet og lukning af ambassader i Europa.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) henviser til, at forrige års vækstplan øgede fokus på mindre virksomheders eksportfremmeforløb.

»Vi har desuden med den største modernisering af Udenrigstjenesten i nyere tid netop besluttet at styrke tilstedeværelsen på flere vækstmarkeder og at åbne nye ambassader i bl.a. Nigeria, Colombia og Filippinerne, hvor virksomhederne får adgang til 300 mio. forbrugere. Derudover arbejder vi i regeringen på en ny samlet strategi for eksport og økonomisk diplomati, hvor vi bl.a. vil styrke indsatsen ved at tænke på tværs af vores forskellige instrumenter og få hele den danske eksportindsats til at spille optimalt sammen,« lyder det fra Mogens Jensen i en skriftlig kommentar.

Han har ingen kommentarer til ønskerne om flere eksportmidler i den kommende vækstplan.