Erhvervslivet føler sig bluffet af Corydon og Løkke

Regeringen og Venstres vækstpakke blev solgt som en en stor gave til erhvervslivet, men i stedet for at lette byrder for virksomhederne, flytter man rundt på pengene, lyder kritikken.

Bjarne Corydon (th) og Lars Løkke Rasmussen Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Da finansminister Bjarne Corydon (S) og formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, på Finansministeriets trappe i juni præsenterede deres fælles aftale om en vækstpakke, skortede det ikke på selvrosen.

Sammen var de blevet enige om at lempe PSOen med sammenlagt 13,2 milliarder kroner frem mod 2020, heraf 7,9 milliarder kroner i lempelser for de danske virksomheder.

Ifølge finansministeren reducerede man energiomkostningerne »markant« for at give virksomhederne »styrke til at kæmpe om ordrerne på de internationale markeder«.

Et notat fra vækstforhandlingerne, der detaljeret beskriver finansieringen af PSO-lempelsen, viser imidlertid, at pengene i høj grad bliver finansieret af erhvervslivet selv.

Af den 7,9 milliarder kroner store lempelse kommer omkring 7,4 milliarder kroner fra netop erhvervslivet.

Økonom i Sydbank Peter Bojsen Jakobsen, der har fulgt forhandlingerne om den nye vækstpakke, har set indholdet af notatet. Han er overrasket over, at erhvervslivet selv betaler så stor en andel af PSO-lempelsen.

»Med det, vi kan se her, er det misvisende at tale om en lettelse for erhvervslivet, når der i virkeligheden er tale om en omlægning. Man skal være meget påpasselig med at drage den konklusion, at de energitunge virksomheder, som, vi har hørt, skulle være i farezonen for eksempelvis at flytte til Sverige, efter denne aftale vil have større incitament til at blive i Danmark. Det kan man ikke konkludere,« siger Peter Bojsen Jakobsen.

Forstår det ikke

I de største branche- og erhvervsorganisa­tioner er der stor utilfredshed med, at vækstpakkens PSO-del mest af alt flytter penge fra en del af erhvervslivet til en anden.

»Man tilgodeser ikke erhvervslivet, når man tager penge, som erhvervslivet alligevel skulle have haft på en eller anden måde. Det er bare at flytte rundt på pengene,« siger analysechef i Dansk Erhverv, Geert Laier Christensen, der dog betoner fordelen ved, at man med aftalen rydder op i de mange puljer, hvor staten giver lidt penge her og lidt der.

Blandt finansieringskilderne er en række puljer, der blev vedtaget med Vækstplan DK i 2013, men som nu sløjfes. Det gælder blandt andet 100 millioner kroner om året til udnyttelse af overskudsvarme i industrien og 85 millioner kroner årligt i støtte til gartnerier.

Den største finansieringskilde er en ændring af den såkaldte virksomhedsskatteordning, der sammenlagt i perioden 2015 til 2020 bidrager med 3,1 milliarder kroner ud af de 7,4 milliarder kroner. En ændring, der ifølge regeringen handler om at lukke et skattehul, men som møder kritik fra flere organisationer, fordi den rammer alt for bredt til stor skade for mindre og mellemstore virksomheder.

Formand for Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild, er med egne ord »rystet«.

»Jeg er målløs, jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, vi bliver udsat for her. Det er jo et blufnummer, som Venstre har lavet med regeringen. Først taler man om vækst, og så kommer man med et finansieringsforslag, der øger beskatningen af små og mellemstore virksomheder«, siger Martin Merrild.

Hård kritik fra de Konservative

På Christiansborg retter de Konservative en hård kritik mod regeringen og Venstre, fordi erhvervslivet finansierer broderparten af sin egen lempelse.

»Vi stemmer naturligvis for en sænkning af PSOen. Men vi vil ikke være med til voldsomt at forringe virksomhedsordningen. Det vil ramme tusindvis af små, selvstændige erhvervsdrivende urimeligt hårdt,« siger partiformand Lars Barfoed, der ville foretrække at finansiere lavere energiafgifter ved »at holde igen på væksten i det offentlige forbrug«.

Hos aftalepartierne er der uenighed om, hvorvidt det er nødvendigt at gå tilbage op ad trappen og ind i Finansministeriet.

Venstres vikarierende politiske ordfører, Jacob Jensen, anerkender, at særligt ændringen i virksomhedsskatteordningen kan ramme uheldigt. Han understreger samtidig, at Venstre er klar til at se på finansieringen en gang til efter sommeren.

»Jeg er helt med på, at der er landmænd og andre, der bruger den ordning. Hvis regeringen er med på efter sommerferien at kigge på, hvordan man kan undgå, at der er nogen, der kommer i klemme, så er vi positive over for det,« siger Jacob Jensen, der slår fast, at man ikke løber fra aftalen.

Hos Socialdemokraterne afviser man at åbne den aftale, man allerede har lavet med Venstre. Vikarierende politisk ordfører Ole Hækkerup understreger, at Lars Løkke har blåstemplet finansieringen med åbne øjne:

»Alt var lagt frem, og Venstre kendte detaljeret til finansieringen. Det overrasker mig, hvis man nu vil åbne aftalen igen,« siger Ole Hækkerup.