Erhvervslivet efterlyser eksporthjælp i vækstplanen

Virksomheder og erhvervsorganisationer efterlyser en vifte af eksportinitiativer målrettet mindre virksomheder i den kommende vækstplan. I metalstøberiet Linimatic drømmer adm. direktør Jacob Himmelstrup om et eksportboom til Tyskland med hjælp fra nye ordninger i Eksport Kredit Fonden.

Administrerende direktør i Linimatic Jacob Himmelstrup (tv.) her i produktionen, hvor de blandt andet har specialiceret sig i fremstilling af zinkemner til biler og belysning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Metalstøberiet Linimatic fra Helsinge har godt gang i forretningen i Tyskland, hvor store virksomheder som Audi, Mercedes og BMW er vigtige navne på kundelisten. Bilproducenternes efterspørgsel efter Linimatics gearskiftekontakter og justeringsknapper til airconditionsystemerne er stabil, og flere andre tyske kunder, bl.a. inden for belysningsbranchen, sikrer en pæn forretning.

Alligevel kan adm. direktør og medejer af Linimatic, Jacob Himmelstrup, ikke lade være med at ærgre sig over et uudnyttet potentiale syd for grænsen. Han ser nemlig muligheder for langt flere tyske kunder til virksomhedens trykstøbte zinkprodukter, men det vil kræve mindst én højtlønnet eksportsælger på tysk jord. Det har den nordsjællandske virksomhed ikke råd til uden yderligere bankfinansiering, og banken vil ikke låne til en salgsoffensiv i Tyskland.

»Banker og leasingudbydere siger, at vi kan låne millioner til støbemaskiner, som de kan tage pant i, men vi kan ikke få finansiering til de bløde områder. Andre virksomheder har også problemer med at skaffe finansiering, hvis det skal gå til messedeltagelser i udlandet eller anden form for markedsføring. Hvis man fra politisk hold vil lave nogle nye garantier for den slags banklån i Eksport Kredit Fonden (EKF), vil det batte noget,« siger Jacob Himmelstrup.

Han håber nu, at regeringen i den kommende vækstplan, som bliver fremlagt i løbet af foråret, vil tage initiativ til flere nye finansieringsordninger i EKF. Regeringen har nemlig signaleret, at man ønsker nye initiativer målrettet mindre og mellemstore virksomheder i vækstplanen, og det har skabt forhåbninger om mere eksporthjælp til små virksomheder i flere erhvervsorganisationer.

I erhvervsorganisationen Dansk Industri foreslår chefkonsulent Marie Gad, at der bliver etableret en ny ordning i EKF, hvor fonden kan hjælpe med garantier for mindre virksomheder som Linimatic, der vil øge salgsindsatsen i udlandet. Det kan f.eks. være garantier i forbindelse med udgifter til eksportsælgere eller markedsføring på nye markeder, som det ofte kan være svært at få finansiering til.

»Vi mangler en sådan ordning i EKF, og det vil være oplagt at tage med i den kommende vækstplan. Man kan også forestille sig flere andre nye ordninger rettet mod mindre virksomheder,« siger Marie Gad, der er specialist i eksportfremme.

Hun mener også, at EKF bør have bedre mulighed for at tilbyde kassekredit til storkunder i udlandet, der køber danske produkter. Det findes allerede i nogle brancher, men det kunne ifølge Marie Gad udbredes langt mere. Derudover efterlyser hun i lighed med andre erhvervsorganisationer flere midler til kollektive eksportfremstød i udlandet.

I erhvervsorganisationen Dansk Erhverv skaber den kommende vækstplan også tro på øget eksporthjælp til mindre virksomheder.

Her efterlyser man ligeledes flere midler til eksportfremstød samt øget støtte til mindre virksomheders eksportrådgivning i udlandet.

Vækstplanen bliver lavet på baggrund af analyserne i regeringens Produktivitetskommission, der er kommet med en lang række anbefalinger om bl.a. øget konkurrence, et mere vækstorienteret uddannelsessystem og mere offentlig-privat samarbejde. Regeringen har indikeret, at det kan blive suppleret med lettelser i udvalgte erhvervsskatter og muligvis flere andre tiltag, der skal styrke erhvervslivets vækstbetingelser.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har ingen kommentarer til ønskerne om øget eksporthjælp. Han nøjes i et skriftligt svar med at konstatere, at »arbejdet med den kommende vækstplan er i fuld gang«, og at det handler om at sikre bedre vækstbetingelser for private virksomheder.

Mindre og mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på under 150 mio. kr. tegner sig for blot 20 procent af Danmarks direkte salg til udlandet. Erhvervsorganisationerne er enige om, at potentialet er betydeligt større, men manglende finansiering til udlandseventyrene er ifølge DI en vedvarende udfordring.

I Linimatic har Jacob Himmelstrup en lang liste med potentielle kunder, som en eksportsælger passende kunne besøge til at begynde med.

En succesfuld eksport kræver nemlig, at man ofte viser sig fysisk, og Jacob Himmelstrup besøger selv virksomhedens kunder i Ruhr-distriktet hver måned.

»Der er mange store potentielle kunder i Tyskland, som vi ikke har haft kapacitet til at forsøge os hos. Det betyder, at vi vokser langsommere, end vi havde behøvet,« siger han.

Jacob Himmelstrup kunne også forestille sig en salgsoffensiv i flere andre europæiske lande, hvis der kunne skaffes finansiering til sælgere og markedsføring.

Både EKF og Vækstfondens rolle er over en årrække blevet gradvist udbygget med flere midler til nye låneordninger og kautioner. Vækstplanen fra foråret 2013 udbyggede igen de to statslige fondes rolle, og EKF fik mulighed for at udstede yderligere milliardstore eksportgarantier de kommende år.