Erhvervsliv roser energiudspil fra EU

Dansk Energi og Dansk Industri mener, det er positivt, at EU-Kommissionen vi have EU-landene til at spare 30 procent af energien i 2030. Dog er det problematisk, at målsætningen ikke er bindende.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dansk Energi er tilfreds med, at EU-Kommissionen vil have EU-landene til at spare 30 procent af det samlede energiforbrug i 2030. Men det er problematisk, at målsætningen ikke er bindende.

»Umiddelbart er vi glade for, at tallet 30 procent står i forslaget, men vi mangler, at det gøres bindende. Et bindende mål er nødvendigt for at holde landene på kursen frem mod 2030,« siger vicedirektør Anders Stouge.

Ender EUs stats- og regeringsledere med at gøre målsætningen bindende senere på året, får det betydning for dansk erhvervsliv.

»Vi kan bruge vores kompetencer i Danmark til at hjælpe de andre lande med at spare på energien. Vi er foran på området,« siger Anders Stouge.

Dansk Industri (DI) glæder sig ligeledes over udspillet.

»Det er positivt, at EU-Kommissionen nu bekræfter, at et mere effektivt energiforbrug hos virksomheder og private forbrugere er en vigtig del af en ambitiøs energi- og klimapolitik,« siger DI-direktør Tine Roed i en pressemeddelelse.

Udover målsætningen om at spare 30 procent af energien omfatter udspillet også et ledende mål på 40 procent for reduktion af drivhusgasser og en målsætning om, at landene samlet set skal øge andelen af vedvarende energi til 27 procent.

»Med det samlede energiudspil sender Kommissionen et klart politisk signal om, at man ønsker en ambitiøs klimaindsats i Europa. Det glæder os, og vi er sikre på, at det vil skabe muligheder for mange danske virksomheder, som netop er stærke på energiområdet,« siger Tine Roed.

Anders Stouge fra Dansk Energi mener, at udspillet havde set anderledes ud, hvis Rusland og Ukraine ikke var kommet op at toppes. Krisen har nemlig sat fokus på, hvor afhængig Europa er af gas fra Rusland.

»Selvfølglig er krisen meget sørgelig for Ukraine, men den skubber virkelig på processen og skaber momentum i EU for at sige, at nu skal vi tage vare på os selv ved i højere grad at kunne forsyne os selv med energi, og i den forbindelse skal vi også bruge mindre energi,« siger han.