Erhvervsliv kræver hurtigere oprydning efter uheld på motorveje

Danmarks største erhvervsorganisationer presser på for at få at få sat farten op på oprydning efter trafikulykker.

Foto: Claus Fisker.
Læs mere
Fold sammen

Når biler eller lastbiler støder sammen eller forulykker på de danske motorveje, kan det i fremtiden være ren rutine, at der inden for et bestemt antal minutter står køretøjer og mandskab klar til at rydde op efter uheldet.

Sådan lyder et af forslagene til mere effektiv vejoprydning, som Vejdirektoratet, Rigspolitiet, Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv for nylig drøftede på et møde. Det skriver Dansk Industris magasin DI Business.

- Man kan for eksempel sætte en responstid på 60 minutter. Det vil så betyde, at entreprenørerne skal være til rådighed og klar til at rykke ud med det samme, hvilket der ikke er krav om i dag, siger Charlotte Vithen, chef for trafikledelsesområdet i Vejdirektoratet.

Mødet om vejoprydning kom i stand, efter DI Transport i maj påpegede, at flere transportvirksomheder valgte til at dreje fra motorvejene og ind på de mindre veje for at undgå forsinkelser og trafikkøer. Ifølge DI Transport koster det nemlig minimum 721 kroner, hver gang en lastbil holder i kø i en time.

Indføres der en fast udrykningstid, vil prisen for at have oprydningskøretøjer og -mandskab stående klar også stige. Regningen vil som udgangspunkt - som det også er i dag - blive betalt af forsikringen for den part, der er skyld i ulykken.

Men der vil også med en fast udrykningstid være flere tilfælde, hvor det er falsk alarm, og hvor regningen derfor skal betales af myndighederne.

- Hvis man har været for hurtig og kaldt noget materiel ud uden grund, så er det myndighederne, der må betale. Men det må være op til politikerne at bestemme, om det vil være prisen værd, siger Charlotte Vithen.

Ifølge Charlotte Vithen er der generelt behov for en større viden om, hvilke initiativer, der kan sættes ind for at reducere ventetiden efter uheld. Hun er derfor også glad for den dialog, der er taget fat på.

- Vi har behov for en større viden om, hvilket materiel der virker bedst i de forskellige situationer og hvad der skal til for at reducere den tid, det tager at genskabe fremkommeligheden efter uheld, siger hun.

Vejdirektoratet og Rigspolitiet vil også se på et mere formaliseret samarbejde mellem parterne i redningsberedskabet, og hvordan man hurtigere kan få oplysninger ud til trafikanterne om uheld, så de kan tage andre veje.

I Holland har man de seneste ti år arbejdet på et bedre samarbejde, og det har skåret tidstabet for trafikanter i forhold til kø og ventetid ned med 25 procent.

- Den fremgangsmåde var alle parter enige om, at vi i Danmark skal arbejde videre med, siger Charlotte Vithen.

Vejdirektoratet og Rigspolitiet vil også undersøge, om det kan betale sig med et fælles udbud af materiel. Derudover arbejder Vejdirektoratet med hurtigere at identificere uheld. Det sker i dag blandt andet via et pilotprojekt, hvor Vejdirektoratet køber sig til data fra bilisters GPS.

- På den måde kan vi hurtigere registrere, hvis trafikken går i stå et sted og få en mere præcis viden om, hvor det er sket, siger Chalotte Vithen.

Og fra efteråret rykker DR P4 ind i Vejdirektoratets centralnervesystem, Trafiktårnet, for hurtigere at kunne sprede budskaber og kødannelser og trafikuheld.

- Ved at sidde fysisk sammen kan vi tale direkte med hinanden og blive mere effektive i forhold til at komme hurtigere ud med informationer om trafikken, siger Charlotte Vithen.

DI Transports branchedirektør, Michael Svane, er glad for de mange konstruktive idéer, der er kommet på banen.

- Det er dejligt at se, at der er stor velvilje og parathed til at gøre noget ved udfordringen. Lastbilchauffører og bilister skal ikke tænke på de danske motorveje som steder, hvor de for ofte sidder i kø på grund af uheld. Jeg tror på, at der er sat en proces i gang, som kan føre til mindre kø og hurtigere oprydning, siger branchedirektøren, der er fortaler for, at der indføres faste tider for udrykninger til motorvejsuheld.

- Selvom det vil koste flere penge, da man betaler for et større beredskab, så vil det overordnet være en gevinst for samfundet, når man tænker på den tid, bilister og chauffører vinder på, at oprydningsarbejdet sker hurtigere, siger Michael Svane.

Han opfordrer til, at initiativerne sættes i gang hurtigst muligt og håber derudover, at der løbende vil være fokus på, hvordan der mere effektivt kan ryddes op efter uheld.