Erhvervslivet ser normalt ikke positivt på afgifter, der pålægges virksomhederne. Men når det kommer til en højere og mere ensartet CO2-afgift, forholder det sig faktisk stik modsat.
Flere erhvervsorganisationer har nemlig været ude at anbefale en højere CO2-afgift, men alligevel har regeringen valgt at se bort fra ønsket i deres udspil til en grøn skattereform. Det skuffer den liberale tænketank Cepos og erhvervsorganisationen SMVDanmark.
»Jeg synes, at regeringen bør lytte til virksomhederne, når de en sjælden gang siger, at de rent faktisk ønsker en bestemt afgift,« lyder meldingen fra Mia Amalie Holstein, der er cheføkonom og afdelingschef i SMVDanmark.
Samme budskab kommer fra Cepos.
»Det her er meget, meget langt fra noget, man kan kalde en grøn skattereform, som kan realisere regeringens eget klimamål,« mener Otto Brøns-Petersen, der er analysechef i Cepos.
Udmeldingen kommer, inden regeringen i dag præsenterer sit udspil til en grøn skattereform, der skal bidrage til at reducere CO2-udledningen med 70 pct. i 2030.
I den forbindelse har Klimarådet - regeringens centrale rådgiver på klimaområdet - peget på en højere og mere ensartet afgift på CO2 som et centralt værktøj, da man på den måde kan tilskynde virksomhederne til at udlede mindre CO2.
Men i stedet lægger regeringen op til at hæve energiafgiften for blandt andre industrien og landbruget.
Hos SMVDanmark ærgrer man sig over fravalget af en højere CO2-afgift, da man uden afgiften risikerer, at virksomhederne fortsætter med at udlede CO2, vurderer Mia Amalie Holstein.
»Omstillingen bliver meget, meget dyrere, hvis man tilskynder til en bestemt grøn løsning frem for at lægge afgifter på al CO2-forurening, for så vil der ikke opstå et tilstrækkeligt incitament til at fravælge det forurenede,« siger cheføkonomen og forklarer, at man bør sætte mere målrettet ind.
Køber ikke forklaring
Regeringen har selv forklaret, at den mangler et klart grundlag for at lave en ensartet CO2-afgift. Derfor vil afgiften være svær at implementere i praksis.
Skatteminister Morten Bødskov (S) sammenligner det med fedtafgiften, som endte med at blive tilbagerullet.
»Fra Skatteministeriets synspunkt har fedtafgifter og andre været godt tænkt, men har vist sig at være totalt umulige at implementere. Virkeligheden er, at vi har ikke grundlaget for at lave en ensartet CO2-afgift for dansk erhvervsliv. Der er store dele af dansk erhvervsliv, hvor vi ikke aner, hvad vi skulle beskatte ud fra,« har ministeren sagt til Børsen.
Den forklaring køber man dog ikke hos Cepos. Her mener man, at grundlaget for afgiften allerede er på plads.
»Jeg anerkender ikke regeringens forklaring om, at der ikke er tid. Centraladministrationen har for flere år siden dokumenteret grundlaget for en omkostningseffektiv afgift, og der er tid nok inden 2030,« siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i Cepos, og uddyber:
»Det lyder mest af alt som en bortforklaring på, hvorfor regeringen undgår at komme med et ordentligt udspil til en grøn skattereform,« siger han.
