Erhvervsfolk vinker farvel til over 100 mio. momskroner årligt

Udenlandsk moms. Hvert år opgiver danske virksomheder at få refunderet udenlandsk moms, selv om de har krav på pengene. Tabet løber hvert år op på over 100 mio. kr. Også revisorer og advokater lader det ligge.

Danske erhvervsfolk løber i stort omfang panden mod muren, når de søger den moms, de har betalt under ophold i udlandet, retur fra udenlandske skattemyndigheder.

Ofte kan det slet ikke betale sig at lægge energi i sagen. For besværet står ikke mål med den fortjeneste, der kan komme ud af det.

Det siger flere momsspecialister og brancheorganisationer, som ErhvervsBla- det.dk har talt med. Det tager let over to år, før man ser pengene.

Der er ikke noget officielt tal på, hvor mange penge, virksomhederne lader ligge.

Men beløbet er stort, og det bliver større, jo mere danske erhvervsfolk rejser rundt.

»Det løber op i et trecifret millionbeløb,« vurderer chefkonsulent Niels Lippert Scherwin, Dansk Erhverv (DE).

Momschef hos konsulentfirmaet PriceWaterhouseCoopers (PWC) Jan Huusmand Nielsen er enig.

»Det er på den anden side af 100 milo. kr. årligt, og beløbet vokser. Det kan ofte ikke betale sig at gøre noget for at få momsen,« siger Jan Huusmand Nielsen.

Samme melding kommer fra momsrådgivere hos Dansk Industri (DI), Håndværksrådet International og DE.

Moms af rejseudgifter»Jeg har lige talt med et medlem, som har brugt 100.000 kr. på at få moms på i alt 300.000 kr. hjem fra Italien,« siger chefkonsulent Kristian Koktvedgaard, DI.

Danske virksomheder har ellers som regel krav på at få refunderet de momskroner, de betaler oven i regningen for hotelværelset, kurset, messestanden, maden, benzinen eller andre tjenesteydelser købt i andre europæiske lande.

Det står i EU’s momsdirektiver, hvor der også er en betalingsfrist på seks måneder for landene.

»Men de udenlandske myndigheder har 117 undskyldninger for ikke at betale momsen tilbage. Det er jo penge ud landets egen statskasse,« konstaterer Niels Lippert Scherwin, DE, der dagligt hjælper virksomheder med at søge deres betalte moms tilbage.

Myndighederne i udlandet stiller typisk skrappe krav til dokumentationen. De tjekker, om bilagene for udgiften er i orden, og om udgiften nu også er fradragsberettiget efter deres eget lands regler.

Glem Sydeuropa»Vi plejer at sige, at syd for Alperne kan du godt opgive at gøre noget herfra. Italienerne kan være fem år om det,« siger Niels Lippert Scherwin

Faktisk har 80 procent af de danske smv’er opgivet at få moms retur på grund af bureaukratiet.

Revisorer melder pas»Det er al for svært. I Polen kan du eksempelvis kun søge på polsk, og du skal hente ansøgningsskemaet på de polske hjemmesider,« siger erhvervskonsulent Lars Boelskifte, Håndværksrådet International.

Man melder også pas hos anerkendte rådgivningsfirmaer som PWC og KPMG.

»Der er beløb, vi simpelthen ikke orker at gøre mere ved. Jeg kender personligt flere advokatfirmaer, som selv skyder en hvid pil efter det,« siger Jan Huusmand Nielsen, PWC.

»Vi anbefaler, at man bruger bureauer, der har specialiseret i den slags sager,« siger Benny Hjortkær Hansen, momspartner hos KPMG.

Frister springesEt af slagsen er United Cash Back, der har afdelinger i 30 lande, fortrinsvis i Europa.

Her er det erfaringen, at der meget tit går længere end de seks måneder, der ellers er lovens maksimum. Men indehaveren af Cash Backs afdeling i Danmark, Niels Peter Dahl, er alligevel optimist.

»Det er jo en win win- situation at prøve det, for vi kører med et no cure, no pay-princip,« siger Niels Peter Dahl.

Han er vant til at vente to år på pengene og har mest succes med at hente moms hjem fra Storbritannien, Sverige og Tyskland.

»I Italien og Polen kan det tage uendelig lang tid. Det samme kan man ganske givet sige om de nye EU-lande,« siger han.