Erhvervsfolk stævner advokatfirmaet Bech-Bruun

Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen beskylder en af Danmarks tungeste erhvervsadvokater N.E. Nielsen for brud på de advokatetiske regler i forbindelse med rekonstruktionen af Junckers. Advokatfirmaet Bech-Bruun beskyldes for at have videregivet fortrolige oplysninger til kapitalfonden Axcel. Oplysningerne gjorde det i 2004 muligt for Axcel at købe gulvfabrikanten for næsen af de to.

Ledende partner Lars Svenning Andersen(th.) afviser beskyldningerne - N. E. Nielsen til venstre.<br>Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Den jyske byggekonge Mogens de Linde har sammen med møbelfabrikanten og finansmanden Lorentz Jørgensen stævnet 13 advokater i Danmarks største advokatfirma Bech-Bruun for overtrædelse af de advokatetiske regler.

Stævningen vedrører Bech-Bruuns håndtering af rekonstruktionen af gulvfabrikken Junckers, som gik i betalingsstandsning i 2003. Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen var i 2004 langt med at overtage den kriseramte gulvproducent, da en anden af Bech-Bruuns klienter, kapitalfonden Axcel, ifølge stævningen pludselig købte virksomheden for næsen af de to.

»Den her sag drejer sig ikke om penge. For Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen er det et spørgsmål at få Bech Bruun og firmaets daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen til at erkende, at de har krænket de etiske regler, der gælder for advokater,« siger sagsøgernes talsmand Henrik Egense.

Ifølge stævningen har partnere eller medarbejdere hos Bech-Bruun udleveret væsentlige oplysninger og detaljer i deres rekonstruktionsplaner for Junckers til kapitalfonden Axcel

Axcel gav da også sagsøgerne et plaster på såret og betalte senere en »godtgørelse« for at bruge Mogens de Lindes og Lorentz Jørgensens businessplan efterfølgende.

Ifølge sagsøgerne retter mistanken sig i første række mod advokat N.E. Nielsen, daværende bestyrelsesformand i Bech-Bruun, kendt erhvervsadvokat og bestyrelsesmedlem i danske selskaber som Torm, Cimber Air og Amagerbanken.

Ifølge stævningen har N.E. Nielsen haft et »særdeles intensivt samarbejde med Axcel og Axcels direktør Christian Frigast om køb og salg af virksomheder«.

De to kender i forvejen hinanden fra Torms bestyrelse, hvor de er henholdsvis formand og næstformand i bestyrelsen, og de sidder desuden sammen i VL-gruppe 48.

Sagsøgernes advokat skriver, at sagsøgerne har »foranstaltet forskellige undersøgelser, som gør det mere end sandsynligt, at der har fundet et misbrug af viden om sagsøgernes planer sted«.

De to sagsøgere forlanger, at N.E. Nielsen og de øvrige 12 anklagede advokater hos Bech-Bruun skal anerkende, at advokaterne har overtrådt reglerne for advokatfirmaers »ubeføjede« benyttelse af sagsøgernes erhvervshemmeligheder og misbrugt advokat/klient-fortroligheden.

Bech-Bruun afviser

Bech-Bruuns ledende partner Lars Svenning Andersen kalder beskyldningerne »meget alvorlige«. Men han tilbageviser, at Bech-Bruun har været på kant med de advokatetiske regler:

»Vi har gennem lang tid forsøgt at forklare Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen, at der ikke er noget at komme efter. Vi har taget sagen alvorligt, og i efteråret foretog vi en gennemgang af hele forløbet uden at kunne sætte fingeren på noget,« siger han.

Lars Svenning Andersen forklarer yderligere, at Axcel var klient hos Bech-Bruun, da Junckers kom i vanskeligheder. Derfor kom Axcel naturligt til Bech-Bruun og bad om bistand, da Axcel ønskede at gå ind i en købsproces og overtage gulvproducenten.

»Vi afviste Axcels forespørgsel i februar 2004, da vi ikke ønskede at havne i en dobbeltrolle. Vi arbejdede allerede for Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen i samme sag,« fortæller Lars Svenning Andersen.

Herefter hyrede Axcel Kromann Reumert til at bistå med købet af Junckers, men senere henvendte Axcel sig igen til Bech-Bruun. Nu ønskede kapitalfonden bistand til at etablerede de overordnede selskabsstrukturer - altså ikke selve købet af Junckers.

Ifølge Lars Svenning Andersen accepterede Axcels Bech-Bruun-advokat, Bech-Bruuns daværende bestyrelsesformand N.E. Nielsen at tage Axcel som klient i denne sag. Bech-Bruuns daværende bestyrelsesformand arbejdede således for en periode for Axcel på Junckers-sagen. Indtil N.E. Nielsens advokat-kolleger satte en stopper for det:

»Der var nogle af kollegerne, som tog det op i Bech-Bruuns bestyrelse. Bestyrelsen besluttede så at afbryde dette klient-forhold. Ikke fordi der var tale om overtrædelse af de advokatetiske regler. Men fordi bestyrelsen fandt det bedst sådan,« siger Lars Svenning Andersen.

Lars Svenning Andersen siger, at der ikke er sket nogen videregivelse af fortrolige oplysninger til Axcel:

»Jeg har spurgt alle parter. N.E. Nielsen, andre partnere, Axcel og Kromann Reumert. Og svaret er nej. Der er ikke videregivet fortrolige oplysninger,« siger han.

To måneder efter, i april 2004, forlod N.E. Nielsen posten som bestyrelsesformand i Bech-Bruun, men fortsatte som menigt medlem. Sidste år trådte han helt ud.

Rekonstruktionen

Ifølge Henrik Egense var det informationer, som sagsøgerne fik i februar 2006 fra uafhængige forbindelser i bankverdenen vedrørende sagsforløbet om rekonstruktionen af Junckers Industrier, der fik sagsøgerne til at tage affære.

»Der foreligger ikke skriftlig dokumentation på nuværende tidspunkt. Men vi forventer at føre bevis for sagsøgernes påstande gennem vidneforklaringer i retten,« forklarer han.

Han forklarer hændelsesforløbet i Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen således:

»Efter Junckers betalingsstandsning i november 2003 hyrede de to sagsøgere Bech-Bruun til at bistå med at udarbejde en rekonstruktionsplan for Junckers. Planen blev underskrevet i februar 2004, og en due diligence periode på fire uger blev påbegyndt, og der blev indgået akkordaftaler med kreditorerne. Dog var forhandlingerne med Junckers aktionærer ikke på plads.

Den 4. marts 2004 blev seerne af DRs Pengemagasin vidne til, hvordan Lorentz Jørgensen i en direkte udsendelse fik serveret den overraskende oplysning, at aktiemajoriteten i Junckers netop var overtaget af Axcel.

I marts betalte Axcel de to sagsøgere 2,5 mio. kr. for deres rekonstruktions- og businessplan. Dette sidste bekræftes af Axcels topchef Christian Frigast, som siger, at han betalte pengene for Lindes og Jørgensens arbejde med due diligence og med kreditorerne.

Forsøg på forlig

Bech-Bruun modtog stævningen fra Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen sidst i december og tog med det samme kontakt til de to i håb om at indgå forlig.

Men de forhandlinger brast sammen i går onsdag. De to sagsøgere forlanger, at Bech-Bruun-advokaterne skal erkende deres skyld og betale de omkostninger på godt tre mio. kr., som sagsøgerne har afholdt i forbindelse med Junckers-sagen.

Men det vil Bech-Bruun ikke.

Talsmanden for sagsøgerne Henrik Egense siger, at sagen ikke handler om penge. Hverken for Bech-Bruun eller sagsøgerne.

»Sagen handler om at få ret. Mogens de Linde og Lorentz Jørgensen er parat til at donere beløbet til godgørende formål,« siger han.