Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En lagerhal, som grundet tiderne hverken står til at sælge eller udleje. Det er to år siden, at firmaet Frebia Boligtekstil ApS, der lejede sig ind i bygningen, måtte dreje nøglen om, og det sidste læs importerede varer blev kørt ud til butikkerne. Men selv om bygningen siden har stået ubrugt hen, blokerer dens erhvervsmæssige historie stadig for Peter Egund Biehls adgang til dagpengesystemet.
»Det er dybt frustrerende at opdage, at man har betalt til et system i 20 år, der ikke kan give en nogen hjælp overhovedet, når man bliver tvunget til at lukke sin virksomhed og mister sit levebrød,« siger Peter Egund Biehl, der i 1995 overtog Frebia Boligtekstil efter sin far og ledede virksomheden frem til 2010, hvor banken sendte den konkurs.
Tekstilleverandøren havde bundet sig for hårdt op på en enkelt kunde, og da kunden besluttede sig for at gå egne og andre veje, blev tæppet trukket væk under Frebia Boligtekstil og virksomhedens syv ansatte; heriblandt også Peter Egund Biehls hustru. I de efterfølgende seks måneder hjalp den forhenværende ejer til med at afhænde varelageret for at maksimere værdien og dermed også betalingerne til kreditorerne. Da alt var væk, meldte Peter Egund Biehl sig arbejdsløs hos sin a-kasse.
»Der startede hele miseren. Og i dag lever jeg fortsat af min hustrus indtægt,« fortæller han.
Nej til hver femte
Peter Egund Biehl er langt fra den eneste selvstændige erhvervsdrivende, der bliver afvist i dagpengesystemet på grund af mange regler og undtagelser. Faktisk er det hver femte selvstændige, der får nej hos a-kassen, mens der for almindelige lønmodtagere er mindre en én ud af elleve. Forklaringen skal findes i de rigide regler og ikke mindst embedsværkets fortolkning af dem, mener man hos de selvstændiges a-kasse, ASE.
»Helt generelt står vi stadig i en situation, hvor en gruppe af mennesker på arbejdsmarkedet betaler til en forsikringsordning, som de ikke får mulighed for at leve af, når de har behov for det på grund af dårlig regulering og diskriminering,« siger Karsten Mølgaard Jensen, direktør i ASE.
Her bliver man dagligt rendt på dørene af medlemmer, der er blevet nægtet dagpenge på grund af en eller anden teknikalitet; en gammel frugthøster på en mark uden træer, en punkteret budcykel i kælderen hos et lukket vognmandsfirma eller en lagerhal, der står ubrugt og uønsket hen.
»Listen med det ene mere syge eksempel efter det andet bliver længere og længere. Vi er ude på et overdrev af juridisk rigiditet,« siger Karsten Mølgaard Jensen.
To selskaber
Peter Egund Biehl gik konkurs med Frebia Boligtekstil ApS i 2010, men er officielt stadig erhvervsdrivende. For tekstilimportøren lejede sig nemlig ind i en bygning ejet af »Ejendomsudlejningen v. Peter Biehl«; en enkeltmandsvirksomhed, der ud over lagerhallen også ejer en ejendom med tre lejeboliger. Og her nærmer vi os så kernen i forklaringen på, hvorfor Peter Egund Biehl ikke har ret til at modtage dagpenge:
»Jeg må gerne eje en ejendom, hvis den ikke har været momspligtig, og jeg kan dokumentere, at jeg ikke arbejder gratis på at vedligeholde den. Det sidste kunne jeg klare ved at sætte en vicevært på,« fortæller Peter Egund Biehl og fortsætter:
»Men den første problemstilling kan jeg ikke lige komme over. For jeg har foretaget en større investering på en halv million kroner til renoveringer og et nyt tag, hvor jeg har trukket momsen fra. Og de 100.000 kroner skal jeg betale tilbage til Skat, før jeg kan få dagpenge.«
De penge har han ikke. Tværtimod har han negativ værdi i både lagerhallen, udlejningsejendommen og sin private bolig i form af en selvskyldnerkaution, som han har underskrevet i banken. Og selv om Peter Egund Biehl har forsøgt både at sælge og udleje lageret, har det indtil videre været formålsløst. Den økonomiske krises vinde blæser stadig koldt på Haderslev-egnen.
Dokumentationskrav
Som lønmodtager skal du præsentere 12 lønsedler og en opsigelse sammen med din ansøgning til a-kassen, så kommer dagpengene. Som selvstændig skal du udfylde et skema, hvor du redegør for dit ugentlige tidsforbrug det seneste år, din omsætning, ophørsdokumenter fra skifteretten, afmelding hos momsregistret, udskrifter fra fogedretten samt en masse andet, der kan dokumentere, at du ikke længere er erhvervsdrivende, men til rådighed for arbejdsmarkedet.
Faktisk bliver dokumentationskravene mere rigide i takt med, at virksomheden har vokset sig større i omsætning og antallet ansatte. »Den økonomiske usikkerhed er for rigtig mange hæmmende for lysten til at springe ud som selvstændig. Og sådan noget som det her er jo næppe fordrende for, at flere får mod på at prøve deres iværksætter-drømme af,« siger Karsten Mølgaard Jensen, der mener, at bureaukratiet i dagpengereglerne for selvstændige gør dobbelt skade.
»Det er de små og mellemstore virksomheder, der skabet jobvæksten i Danmark. Så når vi lægger dem hindringer i vejen og fjerner deres tryghed, gør vi ikke kun skade på dem, men også på deres muligheder for at skaffe ledige i beskæftigelse,« siger han.
Kampen mod konkurs
Siden han lukkede og slukkede i Frebia Boligtekstil, har Peter Egund Biehl kæmpet for at holde sig flydende.
»Da vi lukkede, var både min hustru og jeg ansat i virksomheden. Og fordi hun var medunderskriver på nogle papirer, var der hverken noget til hende eller mig fra Lønmodtagernes Garantifond, så det var rigtig svært i starten,« fortæller han.
I mellemtiden har hustruen fundet arbejde og holder med sin indkomst banken i ave. Et stykke tid endnu.
For Peter Egund Biehl har bortset fra et par småjob som blandt andet opvasker ikke haft held til at bringe indtægter hjem til husholdningen.
»Aller helst vil jeg jo i gang igen i en eller anden form. Jeg har forsøgt at få gang i noget møbelsalg fra lageret, men det er ikke rigtig gået i hak. Jeg kan jo først betale folk, når møblerne er solgt, og det kræver en stor mængde tillid eller en sikkerhed, som jeg ikke kan stille,« siger Peter Egund Biehl.
Og det bliver stadig vanskeligere at trække sig op af dyndet, når gælden med stigende hast vokser op mod ørerne af en.
»Lige nu er det mest et spørgsmål om, hvornår banken ikke vil være med mere og sender mig personligt konkurs. Og på det tidspunkt har jeg så ikke haft en regelmæssig indtægt i to år, og så ryger min ret til dagpenge på den konto i stedet,« siger Peter Egund Biehl.B