Er stregkodens afløser på vej?

Stregkoden er ved at være håbløst gammeldags, og forskere arbejder på at finde dens afløser.

Foto: Colourbox.
Læs mere
Fold sammen
Glem alt om et par sirligt sorterede sorte streger og en bunke tal i bunden af herligheden. Den velkendte stregkode bliver inden længe nemlig skiftet ud med såkaldte Bokodes, som det hedder på engelsk.

Bokodes er en ny slags varekode, der kan indeholde op til 1000 gange flere informationer end den gamle traver af en stregkode, som vi kender så godt fra supermarkedernes varer. Den nye generation er blot 3 milimeter i diameter, kan indlæses af et normalt mobilkamera og indeholde oplysninger om næringsindhold og lignende i varen.

"Vi tror, at denne teknologi vil skabe en ny form for mærkning,” siger dr. Ankit Mohan, der er en af forskerne bag projektet, ifølge epn.dk.

Den nye stregkode er dog stadig en dyr fornøjelse med en pris på fem dollar pr. stk, men der tales om, at den skal koste fem cent i stedet, hvis alt går efter planen.