Er Novo Nordisk det næste Nokia?

I dansk erhvervsliv taler man om miraklet i Bagsværd. Novo Nordisk har taget alt og alle med storm. Men hylde­sten mangler nuancer, mener Rasmus Ankersen. Her udfordrer han glansbilledet af det danske mirakel.

opmærksomhed: Lars Rebien Sørensen og Novo Nordisk rider på en bølge af succes. Her har han Vietnams præsident, Truong Tan Sang, på besøg i Hillerød. Foto: Jeppe Bjørn Vejlø. Fold sammen
Læs mere

Mens mange danske virksomheder gennem de seneste fem år har kæmpet en brag kamp for overlevelse, har Novo Nordisk leveret det ene rekordregnskab efter det andet, senest med et rekordoverskud på knap 30 milliarder i 2012. På fem år er Novo Nordisks aktiekurs steget 230 procent og har pumpet selvtilliden ind i årerne på den danske medicinalgigant.

Som CEO Lars Rebien Sørensen udtrykte det ved præsentationen af 2011-regnskabet: »You ain’t seen nothing yet«.De seneste 12 måneder har dog slået små revner i glansbilledet. Først da Novo Nordisk ikke formåede at få godkendt insulinprodukterne Tresiba og søsterinsulinen Ryzodeg på det amerikanske marked, og dernæst da man i oktober måtte tilbagekalde mere end tre millioner insulinpenne på grund af en produktionsfejl.

Umiddelbart kan det virke som et par ubetydelige bump på vejen for en virksomhed, der bader i succes. Alligevel er det værd at huske, at den måde, som vi snakker om Novo Nordisk på i Danmark i dag, var nøjagtig den samme måde, som man snakkede om Nokia på i Finland i 2007 – få måneder før iPhone blev lanceret, og fem år før ruinerne af virksomheden blev solgt til Microsoft.

Dengang i 2007 udgjorde Nokias andel af Finlands BNP fire procent – en præstation, der leder tankerne hen på Novo Nordisks betydning for Danmark.

Årsagen til, at det danske aktiemarked rangerer som det næstbedste i verden over de seneste ti år, er først og fremmest Novo Nordisks succes. Hvis man pillede Novo ud af ligningen, ville Danmark falde mange, mange pladser tilbage på den liste.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at den beundring, som virksomheden nyder i Danmark, på mange måder er fortjent, men jeg mener, at hyldesten af Novo Nordisk i det offentlige rum mangler nuancer.

Det rigtige sted på det rigtige tidspunkt

En af de største farer for succesfulde virksomheder er, at de, som det skete for Nokia, stopper med at stille sig selv de kritiske spørgsmål.

Vi har nemlig en tendens til at tro, at når vi har gode resultater, så er det udelukkende fordi, at vi traf alle de rigtige beslutninger. Det er her, at det er vigtigt at minde sig selv om, at gode resultater ikke nødvendigvis kun er et produkt af gode beslutninger.

For eksempel ville de tocifrede vækstrater, som Novo Nordisk har præsteret gennem de seneste år, være en ubetinget succes for langt de fleste virksomheder, men er det godt nok for Novo Nordisk selv? Tænk over det.

Diabetes er i dag en verdensomspændende epidemi, og antallet af diabetikere eksploderer. Ifølge det førende medicinaltidsskrift The Lancet er der i dag 350 millioner diabetikere globalt. I 2030 forudser man, at tallet er tæt på 530 millioner. Læg hertil at kun halvdelen af de mennesker, der rent faktisk har diabetes, er klar over, at de har det. Kun halvdelen af de, som er klar over det, har adgang til behandlingen, og kun halvdelen af dem, der er i behandling, får en effektiv behandling.

Vi taler med andre ord om et marked, der rummer et gigantisk uudnyttet potentiale, og som oven i købet bare bliver større og større.

Det er i det perspektiv, Novo Nordisks succes også skal ses i, og det rejser spørgsmålet: Hvordan bør en virksomhed som Novo Nordisk egentligt måle sin succes?

Naturligvis bør den måles på, hvilket afkast den giver sine aktionærer, og på det parameter er Novo Nordisks succes hævet over enhver diskussion. Men hvis vi kigger på virksomhedens relative performance i markedet, dukker der nuancer frem.

De seneste fem år viser en flad udvikling i Novo Nordisks markedsandel målt på volumen. Markedsandelen er godt nok blevet markant mere værd, fordi diabetes­markedet er vokset med 10 procent gennem de seneste mange år – ca. det samme som væksten i Novo Nordisks omsætning i samme periode. Men skyldes det i virkeligheden ikke mere den underliggende dynamik i markedet, end det skyldes en markant forbedring i performance?

Faren er, at man fejlfortolker sin succes og skaber en falsk selvtillid ved at tro, at man gør det bedre, end det rent faktisk er tilfældet.

Det er i det lys, at kritiske tunger ville spørge: Hvordan ville præstationsdiagnosen se ud, hvis man rensede Novo Nordisks resultater for de faktorer, de ikke selv har indflydelse på? Og er virksomhedens målsætning om at vokse 10 procent om året overhovedet ambitiøs nok?

Selvransagelse af succes

I det gamle Rom lod man krigsgeneraler, der havde vundet et vigtigt slag, modtage folkets hyldest ved at køre dem igennem byen på en stridsvogn. Et halvt skridt bag ved sejrherren på vognen stod en slave, klædt i et lændeklæde og hviskede ham i øret: Memento Mori (Husk, du skal dø!).

Det var en påmindelse om, at godt nok er du på toppen i dag, men måske er du det ikke i morgen.

Præcis den besked er der rigtig mange ledere af succesfulde virksomheder, der har brug for at få serveret, så de bliver ved med at stille de kritiske spørgsmål.

I en succesfuld organisation er det en af ledelsens allervigtigste opgaver at levere en ærlig diagnose til medarbejderne: Hvor godt gør vi det egentlig?

Denne diagnostiske klarhed er en svær disciplin, fordi virkeligheden er kompleks, og fordi årsagssammenhængene sjældent er klokkeklare.

En virksomheds resultater er svøbt ind i et tykt lag af held og kontekstuelle variabler, som selv ikke de bedste ledere har kontrol over. Derfor skal enhver succesfuld organisation behandle sin succes med den samme grad af selvransagelse, som den behandler sine fiaskoer.

Det ikke er nok at forstå din succes i overskrifter. Det er ikke nok blot at konstatere, om succesen er der, eller om den ikke er der. Du bliver nødt til at turde udfordre den og bevare ydmygheden i den måde, du evaluerer forbindelsen mellem præstation og resultater.

Det leder os tilbage til Novo Nordisk. Pointen med denne artikel er nemlig ikke, at Lars Rebien Sørensen og hans tropper ikke har fortjent deres succes. Den visionære og modige alt-eller-intet-satsning på diabetesmarkedet var godt set. Det samme var satsningen på insulin frem for piller til behandling af diabetes og ikke mindst den kloge tidlige investering i det kinesiske marked.

Hvem er slaven i Novo?

Tilbage står indtrykket af Novo Nordisk som en af de bedst drevne pharma-virksomheder i verden. Alligevel kan jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvem er »slaven« i Novo, der banker på Lars Rebien Sørensens dør og siger: »Det er fint nok, at det går godt, og investorerne klapper, men hvor meget bedre kunne det være gået?«

Måler vi egentligt succes på den rigtige måde? Burde vi ikke snakke mere om vores relative performance i markedet? Hvad ville den præstation, vi leverer, egentlig føre til, hvis vi var i et fladt marked? Hvordan ville vi klare os, hvis vi blev hevet ud af kontekst?

Disse spørgsmål er vigtige at stille for at undgå en ny Nokia-historie. Også selv om We ain’t seen nothing yet.